Kendte27. maj 2020

29-årig rapper bliver endelig færdig med folkeskolen

Den amerikanske rapper Quavo har god grund til at fejre. Han har nemlig fået sig en uddannelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/quavo-migos.png
 Foto: MEGA

Den 29-årige rapper Quavo kan officielt blære sig med at have bestået high school og dermed scoret sig et uddannelsesbevis.

Migos-rapperen kunne torsdag dele nyheden med sine Instagram-følgere.

- Endelig kan jeg sige, at jeg bestod high school årgang 2020, skriver han til en billedserie af sig selv i sin såkaldte "graduation cap" - den hat og skjorte, som amerikanske afgangselever får lov til at bære, når de er færdiguddannede.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/migos02.png
 Foto: MEGA

Hiphop-trioen Migos bestående Offset, Takeoff og Quavo her fotograferet til Nickelodeon Kid's Choice Awards i 2019. (Foto: MEGA)

- Hvilket college skal jeg gå på?, lyder det også fra rapperen, der altså ikke lader til at være færdig med uddannelseseventyret.

Det amerikanske junior high school svarer som regel til 7.-9. klasse i Danmark, mens senior high school svarer til 10.-12. klasse og altså nogenlunde kan sidestilles med de første år af gymnasiet.

Rap-kollegaen Offset var en af dem, der fejrede Quavo, og det gjorde han på Twitter, hvor han sendte store lykønskninger afsted.

- Stolt af min broder, Quavo, skriver Offset og fortsætter:

- Han gennemførte noget, som ingen troede, han ville gøre. Jeg hylder dit engagement for at bevise, folk tog fejl. Elsker dig for evigt.

Quavo, der har det borgerlige navn Quavious Keyate Marshall, er en del af hiphop-trioen Migos.

Gruppen er blandt andet kendt for numre som "MotorSport", "Versace" og "Get Right Witcha".

Sponsoreret indhold