Kendte20. maj 2020

29-årig Hollywood-stjerne død: Skød kvinde samtidig

En sand tragedie har udspillet sig i USA, hvor den blot 29-årige skuespiller Hagen Mills er blevet fundet død, efter han angiveligt begik selvmord efter at have skudt en kvinde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/76abd1c7e1a943f69ac8f8dc6570f5b4_md.jpg
 Foto: Privat

Den 29-årige Hollywood-skuespiller Hagen Mills er død, skriver flere amerikanske medier.

Ifølge det altid velinformerede medie TMZ skulle Hagen Mills have begået selvmord i et hus i Kentucky, USA.

Den unge skuespiller skulle angiveligt have skudt en 34-årig kvinde ved navn Erica Price, inden han skød sig selv.

Det vides endnu ikke, hvilken relation Erica Price har til nu afdøde Hagen Mills.

TMZ skriver, at kvinden ikke er afgået ved døden, men hun er ramt af skud i både brystet og armen.

Hagen Mills skulle angiveligt have holdt Erica Prices mor og hendes datter inde i deres hus, indtil Erica Prica trådte ind ad døren.

Her skød Hagen Mills så eftersigende den 34-årige kvinde, inden han ifølge hende pegede pistolen mod sig selv.

Det lokale politi har bekræftet dette hændelsesforløb, men de er stadig i gang med flere undersøgelser på stedet.

Hagen Mills var en skuespiller, som var i starten af sin karriere og havde allerede haft flere respekterede roller.

Blandt andet har han haft en stor rolle i tv-serien "Baskets". Han blev 29 år.

Sponsoreret indhold