Kendte22. september 2022

263 genstande sættes nu til salg: Her kan du byde på flere ting fra Valdemars Slot

Onsdag blev de første 100 genstande fra Valdemars Slot solgt ved en auktion, i næste uge kommer endnu mere inventar fra det fynske slot til salg
Duddi og Caroline
Smilene er stivnet mellem søstrene Caroline Fleming og Louise "Duddi" Iuel Albinus.
 Foto: Aller Media DK

Budene føg gennem luften da godt 100 genstande fra Valdemars Slot blev solgt ved en auktion hos auktionhuset Bruun Rasmussen.

Hele 8 mio. fik Caroline Fleming og hendes 18-årige søn Alexander skrabet sammen, og der er flere penge på vej.

Mandag den 26. september klokken 17 bliver 263 genstande nemlig solgt på en netauktion hos Bruun Rasmussen.

Her får du blandt andet chancen for at byde på et cigaretetui, der i skrivende stund ligger til 28.000 kr., eller et komplet stuemøblement, der pt. ligger til 6.000 kr.

Over otte millioner kroner blev der onsdag eftermiddag solgt inventar, kunst og andet udstyr fra Valdemars Slot hos Bruun Rasmussen i København.

De mange rare millioner går nu til Caroline Fleming og hendes søn Alexander.

Højdespringeren var 18 illustrationer tegnet af kunstneren Christian Krohg, der blev solgt for 1,7 millioner kroner. Eller hele 900.000 kroner over det forventede mindstebud.

Sponsoreret indhold