Kendte20. maj 2022

24-årige Clara Rugaard scorer hovedrolle i Frankenstein-storfilm

Det purunge stjernefrø skal spille overfor ”Game of Thrones”-stjernen Kit Harington
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega806091_025.jpg
 Foto: MEGA

Det er vel ingen overdrivelse at påstå, at den bare 24-årige Clara Rugaard har kurs direkte mod en international stjernestatus.

Efter hun spillefilmsdebuterede i ”Min søsters børn i Afrika” i 2013, har hun været med i en række amerikanske produktioner, mens vi nok har set knap så meget til hende herhjemme.

Og nu er der altså endnu mere filmarbejde i vente for den unge dansker.

Ifølge Deadline.com spiller hun i den kommende storfilm om Frankenstein-forfatter Mary Shelley overfor Kit Harington, der som bekendt brød igennem som Jon Snow i ”Game of Thrones”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega797546_071.jpg
 Foto: MEGA

35-årige britiske Kit Harington skal spille Mary Shelleys monster i dramaet med Clara Rugaard i hovedrollen. (Foto: MEGA)

Vildt spændt

Det bliver Clara Rugaard, der skal udfylde den store hovedrolle i den internationale film, der skildrer Shelleys forfatterskab og de psykiske kampe, hun kæmper, mens hun forsøger at skrue historien om det ikoniske Frankenstein-monster – spillet af Harington - sammen.

– Jeg er utroligt beæret over at komme ombord på dette projekt og være med til at fortælle historien om en indflydelsesrig og revolutionerende kvinde, fortæller hun til Deadline, før hun fortsætter:

– Jeg er vildt spændt på at give liv til en hyldet kvindelig stemme og dykke dybere ned i Mary Shelleys verden og indre liv.

Filmen med titlen ”Mary’s Monster” skal instrueres af britiske Farren Blackburn, der har stået bag flere afsnit af serierne ”Luther” og ”Daredevil”.

Store Stjernekollegaer

Nok kan det lyder som lidt af en opgave at skulle stå overfor en stor stjerne som ”Eternals”-skuespilleren, så har Rugaard nogen erfaring ud i samarbejde med store Hollywoodnavne.

Hun spillede eksempelvis overfor verdensstjernen og Oscarvinderen Hilary Swank i Netflix-filmen ”I am Mother”, ligesom hun medvirker i ”Teen Spirit” fra 2018 sammen med Elle Fanning.

Clara Rugaard har gået på skuespilskole i England, og senest har man kunne opleve hende i hovedrollen i den britiske serie ”The Rising”.

Sponsoreret indhold