Kendte9. februar 2022

22-årig influencer og skateboarder Josh Neuman dræbt i flyulykke

Josh Neuman var blandt de fire døde i weekendens tragiske flystyrt på Island
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Torsdag i sidste uge styrtede et fly ned på Island.

Efter en stor eftersøgning blev flyet fundet natten til lørdag på bunden af søen Thingvallavatn, hvor alle fire besætningsmedlemmer blev fundet omkomne.

Nu skriver The Guardian, at den 22-årige YouTube-stjerne Josh Neuman er blandt ofrene.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/josh_neuman.png
 Screendump: Instagram/joshneuman

Den 22-årige amerikaner Josh Neuman lavede ifølge The Guardian de mest populære skateboard-videoer nogensinde. Screendump: Instagram/joshneuman

Den 22-årige amerikaner er kendt for sine skateboard-videoer på sin YouTube-kanal, hvor han har omkring 1,2 millioner følgere.

Også den belgiske influencer 32-årige Nicola Bellavia og 27-årige modemanager Tim Alings var blandt de omkomne.

Den 49-årige pilot Haraldur Diego, der er kendt for at være en af Islands bedste piloter, døde også i flystyrtet.

Sponsoreret indhold