Kendte20. august 2021

20 år efter Aaliyahs død sker det endelig

Intet mindre end 20 år skulle der gå, før det blev muligt for fans at streame den afdøde sangerindes ikoniske album
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-08-20_kl._16.00.51.png
 Foto: MEGA

Fans af den afdøde sangerinde Aaliyah har ventet længe, men fredag blev dagen, hvor det endelig skete.

Efter tyve års ventetid og en lang juridisk kamp om rettighederne er sangerindens album, "One In a Million", fra 1996 landet på alverdens steramingtjenester.

Det er første gang i årevis, at et album fra Aaliyahs musiksamling bliver udgivet igen, og det sker takket være et partnerskab med Blackground Records 2.0 og EMPIRE.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/megamcn39a_152736.jpg
 Foto: MEGA

Aaliyah havde gang i en strålende karriere, da hun pludselig omkom i flyulykken. Både med sin musik og på det store lærred - her i sin hovedrolle i filmen "Queen of the Damned", som udkom et år efter hendes død (Foto: The MEGA)

Hitalbummet er produceret af ingen ringere end Timbaland og Missy Elliot og byder på hits såsom "If Your Girl Only Knew" og "Hot Like Fire".

Albummet solgte tre millioner eksemplarer i USA og mere end otte millioner eksemplarer på verdensplan, da det udkom, og var blandt andet med til at gøre både Timbaland og Missy Elliot til megastjerner.

Senere på året bliver mere af Aaliyas musik også udgivet på de digitale streamingtjenester. Fans kan derfor se frem til at soundtracket til filmen "Romeo Must Die" med hittet "Try Again" udkommer den 3. september, mens "Aaliyah" udkommer den 10. september og til sidst hendes greatest hits-album, "I Care 4 U", den 8. oktober.

- Fans kan endelig komme til at lytte til hendes eftermæle, lyder det fra producer Jeffery "J.Dub" Walker, der blandt andet arbejdede sammen med sangerinden på hendes sidste album.

- Hun ville have været dronning af hele verden nu. Hun var på den rute. Jeg er bare taknemmelig for at have været en del af hendes eftermæle og for at have oplevet en engel som hende.

Aaliyah, der på tragisk vis mistede livet i en flyulykke tilbage i 2001, har haft stor betydning for musikbranchen, som vi kender den i dag. Stjerner som Beyoncé, Rihanna og Justin Timberlake har i stor stil ladet sig inspirere af Aaliyah, ligesom Drake, der har kaldt hende for "den største indflydelse på min musik".

Sponsoreret indhold