Kendte14. september 2020

18-årig mor: - Jeg gav min 6 måneder gamle baby McDonald's-mad og kan ikke se, hvad problemet er

18-årige Jamie-Leigh Gibson står ved, at hun forkælede sin datter med burger og pommes frites, da datteren var blot seks måneder gammel
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Når babyer skal begynde at spise fast føde, giver mange sig i kast med grød og mos.

Men sådan var det ikke hos irske Jamie-Leigh Gibson, der i en Facebook-gruppe afslørede, at hun gav sin blot seks måneder gamle baby mad fra McDonald's.

Indrømmelsen kom, efter en anden mor fik hug for, at hun lod sin baby spise KFC.

- Min et-årige spiste McDonald's, da hun var seks måneder... hun elsker at få en håndfuld pommes frites og en burger, skrev den 18-årige mor på Facebook.

Det har fået kommentarerne til at hagle ned over den unge mor, der nu venter sit andet barn.

- Ingen i min familie eller venne-gruppe har sagt noget uhøfligt eller ondt, men i kommentarfeltet til et KFC-opslag var der mange ældre kvinder, som ikke var imponerede over, at så mange af os i kommentarfeltet havde givet vores børn fastfood, før de blev tumlinger, men det går ikke mig på, da jeg ikke kender dem personligt, slår moren til snart to fast over for The Sun.

- Mig og min datters læge ved, at hun er sund og glad. Hvis et barn er glad og ikke udviser helbredsproblemer, så synes jeg ikke, at folk, som ikke kender dig, skal have en mening om, hvad dit barn spiser, slår hun fast.

Jamie-Leigh Gibson tilføjer, at hendes omgangskreds har haft en helt anden bekymring ved, at hun gav sin datter McDonald's-mad så tidligt i livet:

- Hun fik sin første tand, da hun var fem måneder gammel, så vi gav hende en halv børneburger, og hun spiste løs. Alle, som kender mig, ved, at jeg gav hende den, og de sagde, at det måske var farligt. De var bange for, at hun ville kløjes i den, men det ser jeg ikke noget problem i, da hun også spiser grøntsager og frugter, lyder det fra den unge mor.

Jamie-Leigh Gibson understreger over for The Sun, at datteren Aniyah kun får McDonald's ved særlige lejligheder. Desuden ammes datteren, der nu er 16 måneder gammel, stadig, så på den led får hun stadig masser af næring.

Sponsoreret indhold