17-årig pige sprang i døden – fordi hun hørte ét ord forkert

Hollandske Vera Mol mistede på tragisk vis livet, da hun sprang bungee jump i det nordlige Spanien.
Den 17-årige kvinde sprang i døden, fordi hun misforstod bungee jump-instruktørens anvisninger og troede, at han sagde "now jump", hvor han i virkeligheden havde udbrudt "no jump".
Det skriver det britiske medie Independent.

Vera Mols død kunne være undgået, hvis instruktøren ikke talte så gebrokkent engelsk. Foto: Privat
Den tragiske bungee jump-ulykke fandt sted tilbage i 2015 i Cabezon de la Sal i Cantabria i det nordlige Spanien, men det er først nu, at en dommer i Spanien har afgjort, hvorfor ulykken overhovedet fandt sted.
På anklagebænken sad bungee jump-instruktøren, som var anklaget for at være skyld i pigens død. Under sagen kom det frem, at instruktørens engelskkundskaber var så dårlige, at det formentlig va årsag til ulykken.

Vera Mol blev kun 17 år. Foto: Facebook
Da Vera Mol gjorde klar til at hoppe under sit spring i 2015, udbrød instruktøren således ”no jump”, men på grund af sit gebrokne engelsk troede den hollandske pige, at instruktøren sagde ”now jump”. Herefter sprang hun.
Vera Mols ben var tilkoblet bungee jump-rebet, men selve rebet var ikke fastgjort til den bro, hvorfra hun sprang. Derfor styrtede hun i den visse død.

Den hollandske pige sprang i døden, fordi hun misforstod sin bungee jump-instruktør. Dette billede viser ikke Vera Mol og stammer ikke fra den ulykkelige sag. Foto: All Over
Under retssagen beskrev dommeren instruktørens engelsk som ”macarronico”, hvilket betyder meget dårligt. Og i stedet for at bruge sætningen ”no jump” burde instruktøren havde sagt ”don’t jump”, da der i så fald ville være større chance for, at han ikke blev misforstået.
Desuden kom det også frem, at det slet ikke var tilladt at springe bungee jump fra broen i Cabezon de la Sal.