16 tegn på, at du er en jyde fanget i København

Er du én af de mange tusinde jyder, der har forvildet sig til hovedstaden? Ja, så læs med her!

1) Du bliver minimum én gang om dagen mindet om, at din jyske accent er både charmerende, troværdig og/eller autentisk.

2) Dine øjne ruller rundt i vantro, når din københavner-ven (igen) konkluderer, at Holstebro ”vist ligger i Vestjylland”. Nej, bare nej.

3) Du bliver både ked og frustreret, når du bestiller en pizza med dressing og ananas, og tjeneren kigger opgivende på dig med øjne så store som tekopper.

4) Du er rigtig jysk, når det lugter at fisk en lørdag formiddag i Torvehallerne, og du glad udbryder ”det lugter jo af penge”!

5) Et par gange om dagen ynder du at tale om, hvor meget hus man kan få for pengene ”derhjemme”.

6) I starten troede du fejlagtigt, at du en tur ved frisøren (med dertilhørende vask og farve) kunne klares for under 400 kr. Ak og ve, det aldrig ske!

7) En rigtig vestjyde ved bageren kender alt til frustrationen, når man ber’ om en kanelkage, og bageren ligner en, der er faldet ned fra månen (der er selvfølgelig tale om en brunsviger, jaja).

8) Du kalder hovedbanegården for ”banegården” og kan slet ikke forstå, at det er et problem.

9) Du kan stadig – efter flere år i København – glæde dig over, at der fluks kommer en ny bus på banegården, hvis du missede den første. Sådan var det ikke gået i det jyske, vel?

10) Du kigger med mistro og rædsel på din københavner-ven, da han fortæller, at han ikke har noget kørekort. Hvad fik du så, da du blev 18, om vi må spørge?

11) Du kan stadig ikke forstå prisen for en kop kaffe på en café…

12) Du nikker og siger ‘daw’ til én på gaden og får et mistroisk blik tilbage. Øhhh… er det helt forkert at hilse på mennesker? So it seems…

13) Du kan dirigere selv den mest fortvivlede tyske turist i mål med din flotte tyskkunnen. Men når en svensker siger noget til dig, tænker du bare ”øhh hvabehar…?”

14) Du stadig savner lige at kunne køre et smut til grænsen og hente våde forsyninger til festen.

15) Du har liiiidt problemer med det danske sprog (mener alle københavnere hvert fald). Vi nævner lige: er det "sin" eller "hans"? Du siger gerne "en" om alt (selv om det måske nok burde være "et"), og så har du det med at udbryde, "hvem er det sins?", når du har fundet en efterladt hat (eller hedder det hue?).

16) Når du læser en liste på SE og HØR for at finde ud af, hvordan du er ”jyde i København”. Også selv om du udmærket ved, at du ER jyde i København.