16-årig amerikansk pige forsvandt i København

En 16-årig amerikansk pige forsvandt mandag aften på Falkoner Allé i Frederiksberg.
Den unge pige er lige nu på ferie i København med sine forældre og var mandag aften ude at spise på Frederiksberg.
Men da familien kom tilbage til deres hotel, opdagede de, at deres 16-årige datter ikke var med.
Det oplyser Københavns Politi på Twitter.
Savnes, gået fra Frederiksberg. 16-årig kinesisk pige, 150 cm høj, spinkel, iført sort trøje med teksten "White" på ryggen, sorte bukser og sorte sko. Hun halter på venstre ben. Taler engelsk. Ring 114. #politidk pic.twitter.com/XhlsHb2U4A
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) 23. juli 2018
Det fik de bekymrede forældre til at slå alarm og kontakte politiet, der efterlyste pigen.
Heldigvis kunne Københavns Politi tirsdag morgen oplyse, at familien igen var blevet genforenet. Pigen var således blevet fundet i god behold i løbet af natten.
Vi har den glæde, at kunne meddele, at den savnede pige af kinesisk herkomst - efterlyst i nat - er fundet i god behold, og netop er genforenet med sin familie. Tak til alle, der kiggede efter hende. #politi.dk
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) 24. juli 2018