Kendte 4. maj 2015

14 ting du – måske – ikke vidste om Danmarks befrielse

I dag er det 70 år siden, at Danmark blev befriet
Af af
Foto: AOP



I dag er det 70 år siden, at Danmark blev befriet fra den tyske besættelse af landet. Det er dermed også 70 år siden, at traditionen med at sætte lys i vinduet om aftenen den 4. maj tog sin begyndelse.

For mange - især yngre mennesker - virker 4. maj 1945 nok som en fjern fortid. Derfor har SE og HØR samlet nogle ting, som du (måske) ikke vidste om Danmarks befrielse.

1) I dagene op til den 4. maj stod det klart, at Tysklands nederlag var umiddelbart forestående, men mange danskere var stadig nervøse. Man frygtede, at de mere end 250.000 tyskere ikke ville overgive sig frivilligt.

2) Nederlaget foregik dog forholdsvis fredeligt. Den 4. maj klokken 18.30 underskrev tyskerne kapitulationen. Det foregik på Montgomerys (den britiske feltmarskal) hovedkvarter på Lüneburger Heide. To timer senere fik danskerne besked om overgivelsen gennem det danske nyhedsprogram på BBC.

3) Det var den danske radiovært Johannes G. Sørensen, der bragte den glædelige nyhed. Men værten havde bestemt ikke regnet med, at det ville ske netop denne aften. Da han gik i gang med den sene aftenudsendelse klokken 20:30, havde nyheden endnu ikke nået journalisterne. Johannes G. Sørensen var derfor i gang med de sædvanlige nyhedsoplæsninger, da hans journalistkollega Flemming Barfoed fem-seks minutter inde i udsendelsen brasede ind i studiet og puffede ham i ryggen. Johannes G. Sørensen lukkede for mikrofonen, mens kollegaen fremstammede: "Montgomery ... kapitulation i Nordvesttyskland, Holland og Danmark ... sig det!". Efter en kort pause tændte Johannes G. Sørensen for mikrofonen og sagde de berømte ord - uden manuskript.

4) Sådan lød Johannes G. Sørensens præcise ord: "I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig."

Hør Johnnes G. Sørensens nyhedsoplæsning den 4. maj her:





5) Efter at have læst de øvrige nyhedstelegrammer fra Europa op, bragte journalisten en hilsen til de danske lyttere, hvorefter han spillede to sange: 'Kong Christian stod ved højen Mast' og 'Der er et yndigt land'.

6) Johannes G. Sørensen blev kendt som "Manden med Guldstemmen" og prydede forsiden af det nummer af "Radio Blad", som udkom 1. juni 1945. Han kaldte selv meddelelsen den 4. maj for højdepunktet i sin radiokarriere. Han var også manden, der udsendte beskeden om Danmarks besættelse.

7) Efter at Johannes G. Sørensen havde sagt de nu så berømte ord, brød den danske befolkning ud i jubel. Mange flåede de forhadte mørklægningsgardiner ned og lod lyset skinne ud gennem alle vinduer. Mange steder satte folk også tændte stearinlys i vinduerne. Flere åbnede flasker, der var mærket "en speciel anledning".

8) Den dag i dag tænder mange stadig lys i vinduerne. Mange kirker gør det samme.

9) Den tyske kapitulation trådte først i kraft den 5. maj klokken otte om morgenen. Så på en måde har Danmark to befrielsesdage.

10) Bornholm blev dog ikke befriet af britiske, men af sovjetiske styrker, og det skete først efter, at Rønne og Nexø var blevet bombarderet af sovjetiske fly den 7. og 8. maj. Den 9. maj ankom sovjetiske soldater til Bornholm.

11) En af befrielsestidens største højpunkter kom 12. maj, da Montgomery besøgte den danske hovedstad. Her kørte han gennem byen i en åben vogn. Overalt vejede danske og britiske flag, og langs ruten stod hundredetusinder og tiljublede 'Danmarks befrier'.

12) Flere butikker valgte at holde lukket i dagene efter befrielsen. Én butik i København havde således opsat et skilt med teksten "Lukket på Grund af Glæde".

13) Sangen "Danmark frit: En Lærke letted'" er nærmest blevet synonymt med Danmarks befrielse. Sangen blev skrevet som et digt af Mads Nielsen i 1945. Den blev trykt i Kolding Folkeblad under titlen "Danmark Frit". Her blev digtet læst af én, som var ved at planlægge en befrielsesfest. Han kontaktede en musiker ved navn Mathias Christensen, som fik 24 timer til at lave en melodi til teksten. Og Danmarks nok mest kendte befrielsessang var født.

14) Talemåden "Aldrig mere en 9. april" (Danmarks besættelsesdag, red.) blev formuleret af socialdemokraten Hans Hedtoft efter krigen.

Sponsoreret indhold