Kendte24. januar 2022

14-årig danser Lily Douglas død af kræft

Teenagepigens mor har delt et rørende mindeord på Instagram
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 14-årige skotske danser Lily Douglas tabte søndag aften kampen mod kræften.

Det skriver pigens mor i et rørende Instagram-opslag på Lily Douglas' profil.

- Min smukke lille pige dansede sin vej ind i himlen klokken 19.17 her til aften (søndag aften, red.), indleder moren opslaget.

- Hendes hjerte stoppede, men hun var på sofaen derhjemme sammen med mig, hvor hun ønskede at være.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lily_douglas.png
 Foto: Instagram

Danseren Lily Douglas døde af en sjælden form for knoglekræft.
Foto: Instagram/lilydouglas_official

- Hun vil efterlade et kæmpe hul i mit hjerte. Hvis kærlighed kunne have reddet hende, ville hun blive en million år gammel. Hun har nu fået fred og er endelig fri af smerter, skriver moren.

Ifølge Daily Record led Lily Douglas af kræftformen Ewing sarkom - en sjælden form for knoglekræft.

Siden 2017 har hun kæmpet en lang og sej kamp mod sygdommen.

14. januar blev hun indlagt på hospitalet i Newcastle for at få en ny type medicin. Men inden lægerne kom i gang med behandlingen, fik Lily en hjerneblødning.

Søndag vågnede Lily Douglas og var i stand til at tale med sin mor. Men om aftenen sov hun stille ind.

Sponsoreret indhold