Kendte12. marts 2021

13 år efter hendes død: Nu er der igen nyt fra Natasja

Rapperen Natasja udgiver for anden gang på et år ny musik – 13 år efter hendes tragiske død på Jamaica
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20090528-140339-6-1920x1277we_0.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Der er tilsyneladende mere musik tilbage i Natasja Saad, som det meste af Danmark kender bedst ved fornavn.

Og det er på trods af, at hun i en alder af bare 32 år omkom i en forfærdelig bilulykke på Jamaica i 2007.

Det skriver DR.

Det var i radioprogrammet ”Pelle Peter på P3” den nyeste posthume single havde vaskeægte verdenspremiere torsdag.

Og det var med stor begejstring blandt lytterne, at ”Selvtillid” blev spillet.

- Kuldegysninger overalt! Dronningen er tilbage, Lød det blandt andet på sms’erne ind til programmet.

Det er anden gang på relativ kort tid, at fans af den afdøde rapper med aliasset Lille T får serveret spritny musik. I august 2020 kom det som en stor overraskelse for de fleste, at Natasja medvirkede på ”Til banken” med rapkometen Tessa og hendes gamle veninde gennem mange år, Karen Mukupa.

Godt, hun skriftede mening!

Det er producer Pharphar, der står bag det nyeste nummer, som altså har ligget i skuffen længe.

For ”Selvtillid” er nemlig Natasjas første rapnummer, som hun indspillede på dansk.

Inden da havde hun insisteret på at rappe på engelsk, fordi hun mente, det lød dumt på dansk.

- Da Bikstok-albummet kom ud, ringede hun og sagde, at hun var klar til et dansk album. Godt, hun skiftede mening!, siger Pharphar.

Mange vil nok kunne huske Natasjas vers på eksempelvis nummeret ”Cigar”, hvorefter hun fik smag for sit ene af to modersmål, og siden producerede det populære gennembrudsalbum ”I Danmark er jeg født” med hits som ”Op med ho'det” og ”Gi' mig Danmark tilbage”.

Albummet udkom tre måneder efter hendes pludselige død.

Lyt til Natasjas første danske nummer "Selvtillid" herunder:

I 2008 vandt hun fire statuetter ved Danish Music Awards for albummet.

Sponsoreret indhold