Kendte 10. juni 2016

Se listen: 11 ting du – måske – ikke vidste om Anne Frank

I dag ville 2. verdenskrig mest kendte pige – Anne Frank – være fyldt 87 år. I den anledning har vi på SE og HØR samlet en række facts om den lille pige, der skrev sig ind i historiebøgerne
(Foto: All Over)

Anne Frank anede næppe, at hun ville ende med at skrive sig ind i historiebøgerne. Men den lille jødiske piges dagbogsnotater – og ikke mindst hendes skæbne – endte med at blive symbolet på Anden Verdenskrig.

Annelies Marie ’Anne’ Frank ville i dag være fyldt 87 år, men den lille pige overlevede som bekendt ikke krigen i Europa.

Sammen med familien lykkedes det Anne Frank at gemme sig for tyskerne i to år, indtil en ukendt person angav dem – og sendte dem afsted mod koncentrationslejrene.

Anne Frank endte i Bergen-Belsen-lejren, og her døde hun af tyfus i marts 1945, ni måneder efter hun blev arresteret sammen med sin familie. Blot få uger senere blev lejren befriet engelske soldater. Anne blev 15 år.

I anledning af at Anne Frank i dag kunne være fyldt 87 år, har SE og HØR samlet en række facts om den lille pige, der skrev sig ind i historiebøgerne.

(Foto: All Over)

1) Dagbogen, som Anne Frank skrev i, var faktisk en autografbog. Men Anne Frank syntes, at den passede fint til at skrive dagbog i.

2) De fleste af Anne Franks dagsbogsnotater var skrevet som små breve til en pige ved navn ”Kitty”. Den dag i dag er det stadig uvist, hvem ”Kitty” var. Nogen mener, at der er tale om Käthe ”Kitty” Egyedi, som var ven med Anne Frank, før at Anden Verdenskrig brød ud. Andre mener, at navnet stammer fra hendes yndlingsbogserie, ”Joop ter Heul”, hvor hovedpersonens bedste ven hed Kitty.

3) Da krigen brød ud og den tyske besættelsesmagt i juli 1942 indkaldte Annes storesøster til tvangsarbejde, gik familien i skjul. Stedet kaldte Anne Frank for ’Baghuset’. En uge senere ankom en anden familien, familien van Pels, som bestod af en af Otto Franks (Anne Franks far, red.) medarbejdere. Nogle måneder senere, i september 1942, gemte tandlægen Fritz Pfeffer sig også i ’Baghuset’.

4) Familien blev arresteret den 4. august 1944. Det er et faktum, at en eller flere personer angav den jødiske familie. Men det er aldrig kommet frem, hvem der angav familien. Den tyske politimand Karl Silberbauer stod bag arrestationen. Han udtalte senere, at han tydelig huskede den pågældende dag, og at han havde fortalte Otto Frank, at han ”havde en skøn datter”. Efter krigen, i 1963, blev Silberbauer fyret fra sit job, da det kom frem, at han havde arresteret Frank-familien.

5) Efter arrestationen blev Anne Frank sammen med sin mor Edith og søster Margot først transporteret til Auschwitz-Birkenau. Moderen forsøgte så godt hun kunne at passe på sine døtre, og hun gav dem blandt andet alt sin mad. Edith døde af sult og udmattelse 6. januar 1945.

6) Efter to måneder i Auschwitz-Birkenau – og før Anne Franks mor døde – blev Anne og hendes søster Margot overflyttet til Bergen-Belsen. Denne lejr blev ansat for at være en smule bedre, men der udbrød sygdomsepidemier i lejren, blandt andet tyfus. Begge søstre bliver ramt af sygdommen. I marts 1945 – ni måneder efter at være blevet anholdt – døde Margot. Få dage efter bukker Anne Frank også under for sygdommen. Den præcise dato er ukendt – men få uger senere befriede engelske tropper lejren. Anne blev 15 år og Margot 19 år. 

7) Af de i alt otte personer, der gemte sig i ’Baghuset’ (Anne, Margot, Edith, Otto, van Pels-familien og tandlægen), overlevede kun én person krigen. Det var Otto Frank, som befandt sig i Auschwitz og blev befriet af sovjetiske soldater i januar 1945. Sommeren samme år indså han, at hverken hans kone eller børn havde overlevet.

8) Otto Frank fik udleveret Anne Franks dagbog af Miep Gies, en af de personer, der havde hjulpet med at gemme familien i ’Baghuset’. Otto Frank læste dagbogen og besluttede sig for at udgive den. Han vidste, at det ville datteren have ønsket. Den første udgave hed Het Achterhuis, ’Baghuset’.

9) Miep Gies overrakte Otto Frank bogen uden at vide, hvad der stod i den. Havde han læst dagbogen, var den formentlig aldrig blevet til noget. Dagbogen afslørede navnene på de personer, der havde hjulpet med at gemme jøderne for tyskerne. Og Miep Gies var bange for, hvilke konsekvenser det ville få for personerne.

10) Passager fra hendes dagbog blev dog fjernet, fordi de indeholdte "intime beskrivelse".

11) Anne Franks søster Margot havde også en dagbog. Den blev aldrig fundet.

Den eneste videofilm, der formentlig findes af Anne Frank, viser hende i vinduet i hjemmet i Amsterdam i juli 1941, hvor hun betragter et nygift par. Se videoen herunder:

Sponsoreret indhold