Kendte20. august 2020

11 år gammel Ellen DeGeneres-tweet er gået viralt

At få sine ansatte til at græde er åbenbart et mål i sig selv, hvis du spørger Ellen DeGeneres
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ellen-degeneres.jpg
 Foto: MEGA

For 11 år siden delte den skandaleramte talkshow-vært et tweet, der nu er gået viralt.

- Jeg fik en af mine ansatte til at græde som et barn i dagens program. Ærlig talt, det føltes godt, lyder ordene fra Ellen DeGeneres, som hun delte på sin Twitter tilbage i 2009.

De ord virkede måske meget sjove dengang, men i lyset af de mange skandaler, Ellen DeGeneres og hendes ansatte i løbet af de seneste måneder har været omgivet af, ser det pludselig ikke så sjovt ud længere.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Flere har nemlig anklaget både Ellen og flere af hendes producere for at være med til at skabe et ubehageligt arbejdsmiljø, der blandt andet bestod af, at det ikke var tilladt at tale direkte til Ellen selv, og at flere har følt sig diskrimineret på baggrund af deres hudfarve, køn eller seksualitet.

Men selvom tweetet ikke lyder helt godt, så er det faktisk bare en reference til et sødt øjeblik i "The Ellen DeGeneres Show", hvor Ellen overrækker sin ansatte Jeannie Klisiewicz et gavekort til at luksuskrydstogt i Caribien.

Det har dog ikke stoppet flere af Ellen DeGeneres' næsten 80 millioner Twitter-følgere fra at kommentere på den akavede sammenhæng mellem anklagerne om et "giftigt" og ubehageligt arbejdsmiljø.

- Er vi overraskede?, lyder det fra en Twitter-bruger.

- Yikes, det her er ikke ældet godt, skriver en anden Twitter-bruger.

Senest har den 62-årige tv-vært udtalt, at hun ikke har nogen idé om, hvor de vanvittige rygter om hende skulle være startet.

- Jeg ved ikke, hvor det her er startet. Vær sød at tale til mig. Se mig i øjnene. Det er sindssygt - det er ikke sandt, og jeg ved ikke, hvordan det er startet. Det er ikke, den jeg er, siger hun ifølge PageSix.

I forbindelse med de mange rygter, har distributionsselskabet Warner Media foretaget en undersøgelse af arbejdsmiljøet på talkshowet.

I den forbindelse er tre topproducerer indtil videre blevet fyret.

Sponsoreret indhold