Kendte29. juni 2023 (opd. 29. juni 2023)

10 døde under hans koncert: Nu nægter Travis Scott at vidne

Mens den 32-årige rapper optager musikvideo i Danmark, overvejer en domstol om han skal straffes for dødsfaldene under Astroworld-koncerten i 2021
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Mens Travis Scott optager sin musikvideo her i Kødbyen i København, risikerer han at få en alvorlig straffesag på nakken i hjemlandet USA. Alligevel afviser han at tage hjem og vidne til sin egen fordel.
 Video: Saad Ahmad

SENESTE: Travis Scott kan ånde lettet op - juryen i Texas har netop besluttet, at han IKKE skal tiltales i sagen

LÆS OGSÅ: Travis Scott tog til efterfest efter dødskoncert

Han har rigeligt at se til for tiden.

For ikke nok med at rapperen Travis Scott - som SE og HØR afslørede tidligere på ugen - optager musikvideo med instruktøren Nicolas Winding Refn i København.

I disse timer overvejer en domstol i Texas også, om superstjernen skal straffes, efter 10 døde under hans koncert på festivalen Astroworld i 2021.

Her ses Travis Scott på scenen, kort før tragedien skete.
Her ses Travis Scott på scenen, kort før tragedien skete.
 Foto: Amy Harris/Invision/AP

Den såkaldte grand jury skal blandt andet finde ud af, om rapperen - hvilket han totalt nægter - faktisk havde et ansvar for, at tusindvis af mennesker pludselig gik i panik under koncerten.

En panik, der altså kostede 10 af de unge fans livet.

Ifølge underholdningsmediet TMZ bekræfter rapperens advokat, Kent Schaffer, at sagen skal for i dag.

Men han fortæller samtidig, at Travis Scott nægter at vidne.

Advokatens forventning er naturligvis, at hans klient bliver holdt helt ude af sagen og ikke straffes for noget.

Sponsoreret indhold