Hollywood24. januar 2014

Zac Efron afslører sit vildeste sex-sted

Læs hvor i artiklen....
https://imgix.seoghoer.dk/media/56c8ae60f142425ab409b64857312a9e.jpg
 Foto: All Over



Teenageidolet Zac Efron er kommet videre siden "High School Musical"-dagene. Efron har medvirket i adskillige produktioner, og det seneste skud på stammen er filmen "Awkward Moment", som handler om kærlighed og forhold.

I den forbindelse har han sammen med sine medskuespillere svaret på spørgsmål om sex og kærlighed. De unge mænd blev blandt andet spurgt om det vildeste sted, de har haft sex.
- Jeg tror, at når man er yngre, så har man brug for at være steder, som er private. Når man så er blevet voksen, er det lidt lige meget, så kan man gøre det i en biograf, svarede skuespilleren Michael B. Jordan til E!

Zac Efron: Sprut og strissere
Zac Efron var mere tilbageholdende:
- Jeg tror, det var til afgangsballet med min kæreste gennem tre år, afslørede han.

Den 26-årige Efron gennemgik et afvænningsforløb sidste år og fortæller, at han efterfølgende har fået det bedre og glæder sig til at begynde på en frisk. Om det bliver sammen med en kæreste eller ej, afslører han ikke noget om. Men hvis han skal ud og lede efter en, er han i hvert fald ikke helt sikker på, hvad han er på udkig efter.
- Jeg har ikke en bestemt type. Jeg kan lide masser af piger. Jeg har et åbent sind. Der kan være én derude, som man møder, og som er perfekt for en, selv om man ikke ved hvorfor, siger han.

Nyreligiøse Zac

Sponsoreret indhold