Wow! Så mange millioner scorer han på "Iron Man"

Robert Downet Jr. kan med god grund grine hele vejen til banken

Robert Downet Jr. kan med god grund grine hele vejen til banken

Foto: All Over

Måske skulle "Iron Man"-stjernen Robert Downey Jr. overveje at kalde sig selv for "Golden Man." Skuespilleren topper nemlig for andet år i træk listen over de bedst betalte skuespillere, skriver Forbes.com, der står bag listen.

Robert Downey Jr. indkasserer svimlende 413 millioner kroner på kontoen som udbetalingen for blockbuster-succeserne "Iron Man 3" og "The Avengers."

- Som "Iron Man" er han én af de bærende kræfter bag Marvel-universets (selskabet bag de største superheltefilm såsom "Spiderman" og "Hulk," red.) største kassesucceser inklusive "The Avengers"-filmen, skriver Forbes Magazine på deres hjemmeside som årsagen til skuespillerens mange millioner på bankbogen.

LÆS OGSÅ: Her er verdens bedst betalte kvindelige skuespiller

"Iron Man 3" var så massiv en kassesucces, at det var den mest indbringende film i 2013, og i øvrigt ligger på top fem over de mest indbringende film - nogensinde.

På Forbes liste over de bedst betalte skuespillere ligger actionmanden Dwayne "The Rock" Johnson på andenpladsen, mens skuespilleren Bradley Cooper snupper tredjepladsen.

På resten af top 10 over forgyldte skuespillere ligger Leonardo DiCaprio, Chris Hemsworth, Liam Neeson, Ben Affleck, Christian Bale, Will Smith og Mark Wahlberg.

LÆS OGSÅ: Robert Downey Jr.'s søn snuppet med kokain

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close