Wilmer Valderrama og Amanda Pacheco forældre igen

Der er glædeligt nyt hjemme hos skuespilleren Wilmer Valderrama og modellen Amanda Pacheco.
Parret blev for knap to uger siden forældre til en lille dreng.
Det afslører de på deres Instagram-profiler, hvor de også fortæller deres følgere, hvad den lille søn hedder.
- Wolf Monte Valderrama, skriver de til en række billeder af det nye familiemedlem.
Parret har i forvejen en datter, Nakano Oceana Valderramav, som kom til verden i 2021.
Wilmer Valderrama er bedst kendt for sin rolle i ”Dengang i 70’erne”, hvor han i 200 afsnit som karakteren Fez blandt andet spillede over for Aston Kutcher, Mila Kunis og Laura Prepon.
Han mødte Amanda Pacheco i 2019, og gik allerede på knæ året efter.
Pacheco gør sig til daglig som model og er derudover en ferm dykker, hvilket hendes datters navn også vidner om.
Wilmer Valderrama, der også er kendt for sin rolle i krimiserien ”NCIS”, har gennem sin mere end 25 år lange karriere datet flere kendte kvinder.
Heriblandt Mandy Moore, Avril Lavingne, Jessica Biel og Demi Lovato.