Hollywood13. maj 2014

Willis drømmer fortsat om en søn

Fem døtre har ikke afskrækket actionstjernen
Han vil stadig gerne have en søn.
Han vil stadig gerne have en søn.
 Foto: All Over



I sidste uge blev den 59-årige actionstjerne Bruce Willis far til intet mindre end sin femte datter.

Trods den store børneflok og efterhånden fremtrædende alder, lægger han dog ikke skjul på, at en søn fortsat er på ønskelisten.

Det siger han ifølge Female First til People.com.

- På et eller andet tidspunkt kunne jeg godt tænke mig en søn. Men det går indtil videre, siger han.

Det er dog ikke fordi, Die Hard-stjernen ikke sætter pris på kvinder.

- Helt overordnet mener jeg, at kvinder burde styre alting. De burde lede landet. Kvinder er bare en hel del klogere end mænd. Om jeg så havde fået fem sønner, så ville jeg være af samme opfattelse, siger Bruce Willis.

Bruce Willis har de voksne døtre Rumer, Scout og Tallulah med eks-konen, Demi Moore.

Efternølerne, toårige Mabel og den nu én uge gamle Evelyn, har han med sin nuværende kone, den 35-årige model, Emma Heming.

Sponsoreret indhold