Hollywood31. januar 2015

Whitney Houstons datter fundet bevidstløs i badekar

Tæt på at dø på samme måde som sin mor
Af af
Whitney og Bobbi Kristina på amerikansk morgen-tv i 2009. Lørdag var Bobbi Kristina ved at dø på præcis samme måde som sin mor.
Whitney og Bobbi Kristina på amerikansk morgen-tv i 2009. Lørdag var Bobbi Kristina ved at dø på præcis samme måde som sin mor.
 Foto: All Over Press



Den afdøde sangstjerne Whitney Houston og Bobby Browns datter Bobbi Kristina er i dag blevet fundet livløs i et badekar i sit hjem i staten Georgia, oplyser tmz.com.

Ifølge tmz.com er Bobbi Kristina blevet bragt på hospitalet, hvor hun nu trækker vejret ved egen kraft.

LÆS OGSÅ: Whitney døde med kokain i blodet

Men inden da var det højdramatisk, da Bobbi Kristina måtte genoplives.

Det var hendes mand, Nick Gordon, og en ven, der fandt Bobbi Kristina livløs i badekarret.

De begyndte omgående på livreddende genoplivning med hjertemassage og kunstigt åndedræt.

LÆS OGSÅ: Whitney Houston døde fattig

Tilkaldt ambulancepersonale fortsatte genoplivningen, inden ambulancefolkene kørte Bobbi Kristina på hospitalet.

Ifølge lægerne er hendes tilstand nu stabil, men hun er indlagt på intensiv-afdelingen på hospitalet, rapporterer tmz.com.

Politiet undersøger nu sagen nærmere, men det er endnu uklart, hvorfor Bobbi Kristina var bevidstløs.

Fundet af den livløse Bobbi Kristina er mildt sagt spooky - det er blot tre år siden, at hendes berømte mor, Whitney Houston, blev fundet død i et badekar på et hotel i Beverly Hills.

LÆS OGSÅ: Whitney Houston bliver tatoveret på svigersøn

Whitney Houston begyndte sin karriere som en smuk, ung, uskyldig skønhed med en stemmepragt ud over det sædvanlige.

Via forholdet til rapperen Bobby Brown endte hun som afdanket misbruger, og hendes optrædender i årene inden hendes alt for tidlige død var decideret pinlige.

Da Whitney Houston blev fundetr død havde hun en cocktail af kokain, nervemedicin og marihuana i blodet.

Sponsoreret indhold