Hollywood12. august 2016

Wauw! Vin Diesel har sat vild verdensrekord

Vin Diesel er ikke blot populær på det store lærred. Den hårdtpumpede skuespiller er også ret så populær på de sociale medier – og nu har han slået en vild verdensrekord som den første skuespiller til at have over 100.000.000 fans på Facebook
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vin_diesel.jpg
 Foto: All Over

Vi kender ham især som den flabede – og meget muskuløse – bandit Dominic Toretto i de populære ”The Fast & The Furious”-film. Og så har han også gjort sig bemærket i film som både ”xXx” og ”Riddick”.

Men den hårdtpumpede skuespiller Vin Diesel er andet end bare en eftertragtet skuespiller. Han er også ganske populær på de sociale medier. Og nu har den 49-årige skuespiller slået en ret så vild rekord på Facebook.

Se billeder af Vin Diesel i galleriet nederst.

Vin Diesel er den første skuespiller i verden, der kan prale med at have over 100.000.000 fans på det sociale medie.

Milepælen nåede han den 30. juli, og siden da har endnu flere trykket ”synes godt” om hans side på Facebook. I skrivende stund – fredag formiddag – har Vin Diesel så 100.208.029 fans. Ret imponerende!

Den flotte rekord er da også blevet bemærket af andre end blot hans fans. Også Facebook-skaber Mark Zuckerberg har bemærket, at skuespilleren er populær på Facebook, og Mark Zuckerberg ønskede derfor et stort tillykke til Vin Diesel, da han nåede den flotte rekord.

Vin Diesels mange fans kan da også glæde sig over, at verdensstjernen ofte poster billeder og videoer på Facebook, hvor han fortæller om sig selv. Senest har han lagt en video op, hvor han fortæller om sin kommende ”xXx”-film.

Hans mest populære opslag stammer fra 7. december 2013, hvor han hylder sin afdøde kollega Paul Walker, der kort tid forinden var omkommet i en bilulykke. Dén post fik hele 7,7 millioner ”likes”.

Du kan se et stort galleri med billeder af Vin Diesel i galleriet herunder:

Vin Diesel

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_44.png

Sponsoreret indhold