VICTORIA BECKHAM: STØTTER SIN MAND

48 timer. Så lang tid nåede Victoria Beckham at tilbringe i Japan, hvor hun efter planen skulle have lanceret sit nye makeupmærke. Men da hun fik beskeden om, at David var på vej fra Los Angeles til England, hvor hans far havde haft et alvorligt hjerteanfald, satte hun sig straks på et fly til London for at være der for sin bedre halvdel.
33-årige David har helt sikkert også brug for sin kones støtte netop nu. Kilder fra flyet fortæller, at han græd og bebrejdede sig selv hele vejen mod London. Og kilder tæt på familien beretter, at han er i en form for chok. Da han havde set sin far for første gang efter en kompliceret operation, skulle han angiveligt være brudt grædende sammen.
David landede i London i går (torsdag) ved middagstid, og han agter at blive i England "så længe det er nødvendigt".