Victoria Beckham: Raser over Davids planer
For første gang i lang tid synes fodboldspilleren glad for sin karriere efter at være kommet til Italien, men fruen har bestemt ingen intentioner om at flytte igen.
David Beckham, 33, har ellers fortalt sin kone Victoria, at han gerne vil blive i den milanesiske superklub Milan, hvortil han er lejet ud her i vinterperioden.
Indtil videre har Victoria nægtet, at deres sønner igen skal til at skifte hjemland. Ikke mindst fordi de i dette tilfælde ville skulle flytte til endnu et ikke-engelsktalende land, belært af deres tid i Spanien, hvor hun ikke havde det nemt.
Den engelske avis The Sun påstår også, at Victoria har tilbudt et kompromis, så hun flytter til London med drengene, mens David passer sin fodbold i Italien. Så ville de i det mindste være tættere på hinanden, end hvis hun blev i Los Angeles.
Men David Beckham vil være tæt på hende og deres sønner.
Hvorvidt Beckham overhovedet kan flyttet tilbage til Europa, afhænger helt af hvad hans nuværende arbejdsgiver, den amerikanske klub LA Galaxy, siger. Han er forventet tilbage til træning i Californien den 9. marts.