Hollywood29. september 2008

Victoria Beckham: I seng med sokker og vanter

Den tidligere Spice Girl sover helt nøgen - bortset fra hvide bomuld handsker og store tykke strømper
Victoria Beckham kan ikke ligefrem klades for en frækkert. Hun sover nemlig både med sokker og handsker
Victoria Beckham kan ikke ligefrem klades for en frækkert. Hun sover nemlig både med sokker og handsker
 Foto: All Over

Det er ikke fordi Victoria Beckham og gemalen David Bechkam har et vildt kinky sexliv, at fruen sover i eva-kostume kun iført sokker og handsker. Det bizare nattøj er såmænd bare endnu et forsøg på at holde alderen og ældningstegnene på så lang afstand som muligt.

- Jeg tager meget fed fodcreme på med sokker udover før jeg går i seng. Jeg bruger også fed håndcreme med handsker samtidig, afslører Victoria Beckham.

Det er dog ikke ligefrem et syn, som tænder David Beckham ustyrligt meget.

- David synes, jeg er tosset fordi jeg går i seng med handsker og strømper på, siger Victoria Beckham.

Den 34-årige fodboldfrue hævder, at det usexede outfit er et af hendes top ti skønhedstips, hun indrømmer også, at hun koncentrerer sig mere om sine øjenbryn end hidtil.

- Jeg bruger mere tid på dem, end jeg gjorde engang. Jeg har altid tænkt "det er bare øjenbryn", men nu giver jeg dem meget mere opmærksomhed. Jeg børster dem og er meget forsigtig med ikke at over plukke dem, siger Victoria Beckham.

Sponsoreret indhold