Hollywood23. juni 2008

Victoria Beckham: Brutal anfører for kvindebande

Penge som græs og smykker til millioner. Ny bog går bag om fodboldens trofæ-kærester/koner, hvor David Beckhams bedre halvdel fører an
Folk tror, at det her liv er fyldt med glamour, shoppeture og restaurantbesøg. Og ved du hvad? De har ret, fortæller kilden til bogen om fodboldkonernes luksusliv. Victoria Beckham er det ultimative symbol på det glamourøse liv
Folk tror, at det her liv er fyldt med glamour, shoppeture og restaurantbesøg. Og ved du hvad? De har ret, fortæller kilden til bogen om fodboldkonernes luksusliv. Victoria Beckham er det ultimative symbol på det glamourøse liv
 Foto: All Over

Et liv badet i lyserød champagne og med endeløse baner af coke. Det er drivkraften i bogen "The Beautiful Game". Den er skrevet under pseudonymet Fabulous, og bag dæknavnet gemmer sig en tidligere model og ekskæreste til at af verdens mest velhavende og feterede fodboldspillere. Hun har valgt at fortælle om et uhørt eksklusivt liv, og det er ikke læsning for snerpede sjæle.

- Folk tror, at det her liv er fyldt med glamour, shoppeture og restaurantbesøg. Og ved du hvad? De har ret. Det er en skøn livsstil, skriver Fabulous.

Siden bogen udkom i England har pressen gættet på, hvem Fabulous er. Er det Poul Gascoignes kone, Sheryl? Er det Alex Curran, Steven Gerrards kone? Ingen af svarene passer, og forfatterindens identitet forbliver hemmelig. Men hun afslører en verden, hvor penge intet betyder, mens attitude betyder alt. Fabulous fortæller om sin ekskæreste.

Liv og død på spil
- Fra det øjeblik, han satte sin underskrift på den stiplede linje, ændrede hans personlighed: Han blev til Billy Big Time og dybt optaget af, om han gik i det rigtige tøj og kørte i den rigtige bil. Og af om han havde en kone, der kunne matche de andre stjerners.
Jeg husker første gang, jeg kom ind i spillernes lounge. Alle stopper og stirrer. På hvor stor din ring er, hvilket ur du har på, op på, hvilket mærkevarelogo, der står på dine sko og taske. Det er liv og død, der står på spil her, mindes Fabulous.

Kvinden bag dæknanvet skildrer de andre kvinder, som alle er koner eller kærester med fodboldspillere, som en brutal kvindebande med Victoria Beckham i spidsen. En bande som konstant holder den kørende på lyserød champagne og coke, og som inkluderer verdenskendte modeller og popsangere. I denne verden er udseendet alt.

Sulter sig
- Man må hele tiden dyrke fitness, sulte sig, få ansigtsbehandlinger, manicure, gå til frisør, pleje sin teint - det er et fuldtidsarbejde. Og så er der jo shopping. Uanset hvilken ny ting, som kommer frem, så må du bare have den, siger Fabulous og svarer selv på hvorfor.

- Det er fordi, ingen aner, hvad der er smagfuldt, og hvad der ikke er. Man har alle disse penge, men ingen anelse om, hvad man skal købe. Så alle efterligner bare hinanden eller går efter de dyreste mærkevarer. Mentaliteten er: Hvis det er dyrere eller nyere, så må det også være bedre, siger Fabulous, som selv bærer sin pung i en taske fra Hermés. Hun har en sort kashmir-hue fra Philip Treacy på og hendes diamantørenringe koster 140.000 kr.

I dag er Fabulous ikke længere en del af fodboldkone-slænget, omend hun da har beholdt smykkerne.
- Når man først er ude af det, er man ude. Så indser man, hvor overfladisk det var. Penge er skønne at have, men giver dig ikke lykke. Jeg har veninder, som aldrig i livet ville opgive den her tilværelse, uanset hvor led deres fyr ellers er imod dem.

Sponsoreret indhold