Hollywood18. juni 2009

Victoria Beckham: 3 brystoperationer på 10 år

Først blev de opereret større og så endnu større, og nu er de blevet reduceret næsten til det originale omfang
Victoria Beckham er i disse dage i London, hvor hendes "nye" bryster bliver fulgt overalt
Victoria Beckham er i disse dage i London, hvor hendes "nye" bryster bliver fulgt overalt
 Foto: All Over

Han skal bare sige, hvordan de skal se ud, ham David, og så får han det sådan.

Victoria Beckham har været gift med sin fodbolddreng i 10 år i år, og i alle årene har hun sørget for at se ud, akkurat som han gerne vil have det. I alle tilfælde, når det gælder hendes brystmål.

Kort efter de 2 var blevet gift, fik hun nemlig de attråværdige attributter gjort større. Hun gik fra en 34A-størrelse til en 34D. 2 år senere i 2001 voksede de igen, denne gang til størrelse 34DD. Og for nylig tog kirurgerne fat igen, skriver Daily Mirror.

Denne gang for at gøre brysterne mindre. Ikke helt ned i den oprindelige og naturlige A-størrelse, men nu render hun rundt med nødder, der angiveligt skulle være 34B, 2 gode håndfulde - og altså meget tæt på det udgangspunkt, som må være en del af det, David faldt for.

Sponsoreret indhold