Hollywood27. december 2021

Verdenskendt filminstruktør fundet død: Han blev 58 år

Instruktøren bag ”Dallas Buyers Club”, Jean-Marc Vallée, har mistet livet i en alder af blot 58 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211227-104610-7-1920x1277we.jpg
 Hahn Lionel/Abaca/Ritzau Scanpix

Reese Witherspoon, Nicole Kidman, Amy Adams, Jennifer Garner, Matthew McConaughey og Jared Leto.

Kæmpe stjerner – som alle har en ting tilfælles.

De er alle blevet instrueret af instruktøren Jean-Marc Vallée.

Men det får ingen af dem fornøjelsen af igen. Den 59-årige instruktør blev i går fundet død i sin hytte uden for Quebec i Canada.

Det bekræfter hans pårørende ifølge The Hollywood Reporter.

- Jean-Marc stod for kreativitet, autenticitet, og at prøve at gøre tingene anderledes. Han var en sand kunstner, og en generøs og kærlig fyr. Alle, der arbejdede med ham, kunne ikke undgå at se det talent og den vision, han besad, lyder det fra hans producerpartner Nathan Ross, som fortsætter:

- Han var en ven, en kreativ parter og som en storebror for mig. Maestroen vil blive meget savnet. Men det er en trøst at vide, at hans smukkes smukke stil og virkningsfulde arbejde, han delte med verden, vil leve videre.

Hans bedrifter bag kameraet er på ingen måder gået ubemærket hen, og han har vundet et hav af priser. Blandt andet vandt gik der tre Oscars til hans film ”Dallas Buyers Club” fra 2013.

Jean-Marc Vallée var kendt og respekteret for blandt andet sin tilgang bag kameraet. Ofte imponerede han filmverden med sin evne til - kun med hjælp af naturens lys og et håndhold kamera – at gøre scenerne utroligt levende og ikke mindst livagtige.

Særdeles efter ”Dallas Buyers Club” fik giganter virkelig øjnene op for Vallée, og her var HBO meget glad for at have ham ved roret.

For giganten instruerede han både kæmpehittene ”Big Little Lies” og "Sharp Objects", som har henholdsvis Reese Witherspoon og Amy Adams som hovedrolleindehavere.

Vallée vandt priser for begge serier.

Den nu afdøde filmskaber efterlader sig sine to børn Alex og Émile, som han fik sammen med sin ekskone Chantal Cadieux, som er en canadisk forfatter.

Jean-Marc Vallée blev født i canadiske Montreal den 9. marts 1963, og han blev fundet død søndag den 26. december.

Dødsårsagen er stadig ukendt.

Sponsoreret indhold