Hollywood23. april 2020

"Venner"-stjerner giver fans helt unik mulighed

Stjernerne fra venner inviterer nu fans med til optagelserne af det kommende reunion-afsnit
https://imgix.seoghoer.dk/venner_0.jpg
 (Foto: TV2)

Fans af "Venner" fik sig noget af en glædelig overraskelse, da det tidligere i år blev bekræftet, at holdet bag serien ville vende tilbage med en helt særlig genforeningsepisode. Tirsdag blev "Venner"-genforeningen så lige endnu vildere.

En gruppe fans vil nemlig få muligheden for at komme med til optagelserne af det kommende afsnit. Det afslører Jennifer Aniston aka Rachel på sin Instagram.

Én heldig vinder vil få muligheden for at invitere fem af sine egne venner med til en dag i selskab med "Venner"-skuespillerne.

- Vær vores personlige gæst i publikum, når vi optager vores genforening, og vær med, når vi mindes showet og fejrer, hvor sjovt vi havde det, skriver Jennifer Aniston på sin Instagram-profil.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Optagelserne til det nye afsnit skulle oprindeligt have fundet sted i maj måned, men er grundet coronavirus blevet rykket.

For at deltage i konkurrencen skal fans donere mindst ti dollars til velgørenhedsorganisationen "All In Challenge". Pengene vil blandt andet gå til bekæmpelsen af coronavirus.

Flere store stjerner har i coronakrisen doneret en oplevelse til "All In Challenge". Justin Bieber er blandt dem, der har givet en heldig fan en særlig oplevelse ved at flyve til Canada og synge en sang for vinderen.

Desværre skal man være bosat i enten USA eller Canada for at deltage i konkurrencen, men det kan jo være, du kender nogen.

Sponsoreret indhold