Hollywood4. februar 2019

Vender "Gossip Girl" tilbage?

I år er det syv år siden, at "Gossip Girl" blev sendt for sidste gang, men nu tyder alt på, at der nye afsnit på vej
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-02-04_kl._21.43.07.png
 Foto: The CW

I år er det syv år siden, at det blev afsløret, hvem det egentliv var, der var "Gossip Girl", og det var samtidig slutningen på serien, der i seks år havde taget seere med ind hos Manhattans elite.

Nu tyder alt dog på, at serien kan være på vej tilbage på TV-skærmene.

Det fortalte chefen for TV-kanalen The CW, Mark Pedowitz, forleden på et pressemøde.

Det skriver TV Line.

- Der har været snakke, men jeg er ikke helt sikker på, at vi er der endnu, fortalte Mark Pedowitz i sidste uge, da han blev spurgt om, om de ville genoplive "Gossip Girl".

Det er heller ikke sikkert, at serien ville vende tilbage i den form, som seerne kender den.

- Jeg ved ikke helt, hvordan den ville blive. Meget er op til Warner Bros og producenterne, for man har ikke lyst til at lave det uden dem, fortalte han yderligere.

The CW, der stod bag "Gossip Girl" har ellers for vane at genoplive deres gamle TV-serier.

Lige nu kan seerne i USA glæde sig over nyfortolkninger af "Heksene fra Warren Manor", "Dynasty" og "Roswell".

Hvis The CW vælger at lave et remake af "Gossip Girl", så er der en af de originale skuespillere, der er klar på mere.

Det fortalte Blake Lively tilbage i 2017 i et interview med Variety.

Her blev hun spurgt, om hun troede, at fx Netflix kunne finde på at genoplive TV-serien, ligesom de har gjort med andre populære shows.

- Det ved jeg ikke. Jo, hvorfor ikke, svarede Blake til spørgsmålet, og så blev hun spurgt, om hun kunne se sig selv i en voksen-udgave af den populære TV-serie.

- Det kommer an på mange ting. Ville jeg gøre det syv år mere? Nej, fordi det er hårdt arbejde, og jeg har mine børn, som jeg ikke har lyst til at være så meget væk fra. Men jeg har lært af livet, at man aldrig siger aldrig. Jeg kigger altid efter at lave noget, som jeg ikke har gjort før. Men ville jeg lave mere "Gossip Girl"? Hvem ved. Hvis det er godt, og det giver mening, fortalte Blake i interviewet.

Blake Lively er altså klar til mere, hvis altså manuskriptet er det rette.

Vi hepper i hvert fald på, at serien snart bliver genoplivet.

Sponsoreret indhold