Trump går efter George Clooneys kone: Kan blive smidt ud af USA

Siden Donald Trump blev USA's præsident, har landets immigrationsmyndigheder strammet skruen helt gevaldigt.
Nu risikerer det så også at ramme Amal Clooney, der er gift med Hollywoodskuespilleren George Clooney.
Den britiske menneskerettighedsadvokat, der arbejder for Den Internationale straffedomstol i Haag, risikerer sammen med flere af sine kollegaer at blive næget indrejse i USA.
Det skriver Financial Times.
En saktion, de kan blive pålagt, fordi de har været rådgivere i domstolens sag om krigsforbrydelser mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og landets tidligere forsvarsminister Yoav Gallant.
Advokaterne skal være blevet advaret om de mulige sanktioner gennem det britiske udenrigsministerium.
Amal Clooney har siden 2014 været gift med George Clooney, der er amerikansk statsborger, og de har to børn sammen.
Hverken hun eller husbonden har endnu kommenteret sagen.