Hollywood23. august 2018

Tronskifte blandt verdens bedst betalte skuespillere

Sidste års nummer et er røget helt ud af listen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/george-clooney-top-23082018.jpg
 Foto: All Over Press

Der er penge i at være Hollywood-stjerne - masser af penge.

Finansmagasinet Forbes opgør hvert år indtjeningen for erhvervsfolk, sportsfolk, Hollywood-stjerner, sangere og en masse andre kendisgrupper.

Og det er netop blevet afsløret, hvem der var de ti bedst betalte mandlige skuespillere i perioden 1. juni 2017 til 1. juni 2018.

Og der er rykket så grundigt rundt på listen, at sidste års nummer 1 er gledet helt ud.

https://imgix.seoghoer.dk/mark-wahlberg-23082018.jpg

Mark Wahlberg toppede sidste års liste med en indtjening på 436 millioner kroner, men han er slet ikke at finde på Top Ti i år. (Foto: All Over Press)

Nummer to på årets liste var nummer et i 2016.

Det er den muskelsvulmende Dwayne "The Rock" Johnson.

Badejernet har i løbet af det seneste år tjent 764 millioner kroner, men selv om han næsten har fordoblet sine indtægter i forhold til året før, rækker det kun til andenpladsen.

https://imgix.seoghoer.dk/dwayne-johnson-23082018.jpg

Det er næsten for meget testosteron på et billede med både Dwayne Johnson og veltrimmede Zac Efron i fokus. (Foto: All Over Press)

Indehaveren af førstepladsen på Forbes' liste behøver ikke spille med musklerne.

Med charme, selvtillid og lækkert silverfox-hår, er den 57-årige George Clooney en suveræn nummer et på listen med en indtægt, der er mere end dobbelt så stor som Dwayne Johnsons.

Og det sker selv om Clooney ikke har indtaget hovedrollen i en eneste af de større film, der er blevet lavet det forgangne år. Clooney har via forskellige investeringer, salg af et tequila-firma, sponsoraftaler og ældre film tjent - hold nu fast - 1.534.642.900 kroner. Så skulle der være penge nok til bleer til de etårige tvillinger, Ella og Alexander, som charmetrolden har med hustruen Amal Alamuddin Clooney.
https://imgix.seoghoer.dk/clooney-artikel.jpg

George Clooney overgår alt og alle med flere længder på listen over de bedst betalte skuespillere. (Foto: All Over Press)

Salget af Clooneys Casamigos Tequila kan indbringe skuespilleren yderligere to milliarder kroner over de næste 10 år. Nummer tre på listen er 53-årige Robert Downey Jr., der hev 520 millioner kroner hjem på rollerne i "Spider-Man: Homecoming” og “Avengers: Infinity War.” 36-årige Chris Hemsworth er nummer fire på listen med en indtægt på 414 millioner kroner, der primært stammer fra rollen som "Thor" i filmene "Thor: Ragnarok” og “Avengers: Infinity War.” Alderspræsidenten på listen, 64-årige Jackie Chan, har tjent 292 millioner det seneste år, og det rækker til en femteplads blandt de bedst betalte mandlige skuespillere. Nummer 6-10 på listen er: 6. Will Smith - 269 mio. 7. Akshay Kumar -260 mio. 8. Adam Sandler - 253 mio. 9. Chris Evans - 218 mio. 10. Salman Khan - 215 mio. Scarlett Johannson blev i sidste uge afsløret som den bedst betalte kvindelige skuespiller, og med en indtægt på lige under 261 millioner, ville hun have indtaget en 7. plads på mændenes liste.
https://imgix.seoghoer.dk/scarlett.jpg

Scarlett Johannson har tjent lige under 261 millioner kroner det seneste år. (Foto: All Over Press)

Sponsoreret indhold