Trine Dyrholm går efter Oscar’en: Dronning Dyrholm

47-årige Trine Dyrholm høster den ene pris efter den anden. Nu er hun igen Danmarks Oscar-håb.

47-årige Trine Dyrholm høster den ene pris efter den anden. Nu er hun igen Danmarks Oscar-håb.

(Foto: Thomas Laursen)

Forleden slog den kontroversielle danske film "Dronningen" om advokaten Anne, som indleder en affære til sin 17-årige stedsøn, anmelderroste film som "Før frosten" og "Ser du månen, Daniel" i kapløbet om at repræsentere Danmark ved Oscaruddelingen næste år.

– Vi ser "Dronningen" som et originalt dansk bidrag, der med sin amerikanske distributør i ryggen har chancen for at sætte et aftryk i konkurrencen om en Oscarnominering, siger formand for den danske Oscarkomité Claus Ladegaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Skuespilleren fra Odense har dannet par med Britt Bendixens søn Niclas siden 2008. Sammen har de sønnen Axel.

Skuespilleren fra Odense har dannet par med Britt Bendixens søn Niclas, 47, siden 2008. Sammen har de sønnen Axel på 10 år. (Foto: Thomas Laursen)

Det er ikke kun den originale historie, Oscarkomitéen har fokuseret på, men begrunder også valget med Trine Dyrholms præstation i filmen.

– Succesen skal ikke mindst tilskrives Trine Dyrholms pragtpræstation – et overbevisende eksempel på en kompleks kvindelig hovedrolle, som vi kunne ønske os mange flere af på det store lærred, lyder det fra Ladegaard.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

Trine Dyrholm i Dronningen.

Det skorter ikke just på hede sexscener i "Dronningen", hvor Trine kom helt tæt på og den unge svensker Gustav Lindh, 24. Nu er det vovede værk i spil til en Oscar. (Foto: Nordisk Film (Rolf Konow))

Trine DYrholm Støvsuger priser

Det er ikke pynt, der mangler på kaminhylden hjemme i Nørrebro-lejligheden.

Trine Dyrholm ligger i spidsen som en af de mest prisvindende danske skuespillere nogensinde.

Seks gange har hun som den eneste nogensinde vundet Bodilprisen, og tre af gangene er endda i træk.

Bodil får fornemt selskab på hylden af Robert, som "Dronningen"-stjernen har otte eksemplarer stående af sammen med en enkelt Sølvbjørn og tre Svend-statuetter.

Trofæskabet

1991 Bodil for bedste kvindelige hovedrolle i "Springflod"

2004 Lauritzen-prisen på 100.000 kroner

2005 Bodil og Robert for bedste kvindelige birolle i "Forbrydelser"

2006 Bodil for bedste kvindelige hovedrolle i "Fluerne på væggen"

2007 Bodil og Robert for bedste kvindelige hovedrolle i "En soap"

2011 Bodil og Robert for bedste kvindelige hovedrolle i "Hævnen"

2013 Robert for bedste kvindelige birolle i "En kongelig affære" samt for bedste kvindelige hovedrolle i "Den skaldede frisør"

2015 Robert for bedste kvindelige hovedrolle i "Arvingerne"

2016 Robert for bedste kvindelige hovedrolle i "Arvingerne" og for årets kvindelige birolle i "Lang historie kort"

2016 Svendprisen for bedste kvindelige skuespiller i "Kollektivet"

2016 Sølvbjørnen for "Kollektivet"

2017 Bodil for bedste kvindelige hovedrolle i "Kollektivet"

2017 Svendprisen for bedste kvindelige skuespiller i "Du forsvinder"

2019 Svendprisen for bedste kvindelige skuespiller i "Dronningen"

Og nu er "Dronningen" med i kapløbet om at blive nomineret til Årets internationale film på grund af hendes evner foran et kamera.

Det er ikke første gang, den danske Oscarkomité har sat sin lid til odenseaneren.

I 2011 sendte de Susanne Biers "Hævnen", med svenske Mikael Persbrandt og Dyrholm i hovedrollerne, af sted til den prestigefyldte prisfest og vandt for årets internationale film.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

I \

I "Hævnen" spillede Dyrholm og Mikael Persbrandt røven ud af bukserne. Det var Oscar-juryen enige i og tildelte i 2011 Susanne Bier en statuette for bedste internationale film. (Foto: MEGA)

SE og HØR har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Trine Dyrholm, som ifølge sin manager er på filmoptagelser i udlandet.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close