Annonce
Hollywood6 timer siden

"Trailer Park Boys"-stjernen Mike Smith sigtet for overgreb

Skuespilleren skal mandag møde i retten omkring sagen, der skulle have fundet sted i 2017
Mike Smith har spillet en hovedrolle i alle sæsoner af serien, ligesom han sammen med to kolleger ejer alle rettigheder til "Trailer Park Boys".
Mike Smith har spillet en hovedrolle i alle sæsoner af serien, ligesom han sammen med to kolleger ejer alle rettigheder til "Trailer Park Boys".
 Foto: Mark Blinch/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

Mens "Trailer Park Boys"-fans venter på sæson 13, er en af seriens hovedroller ramt af alvorlige anklager.

Mike Smith, der har spillet Bubbles i alle seriens sæsoner, er nemlig sigtet for overgreb og skal mandag 10. november møde i retten i Halifax, Nova Scotia i Canada.

Det skriver CBC News.

Mediet har fået fingrene i retsdokumenter, der viser, at den 53-årige skuespiller officielt blev sigtet for overgreb 2. oktober 2025 på baggrund af en hændelse, der skulle have fundet sted i 2017.

Mike Smith er blevet beordret til ikke at have kontakt til det påståede offer, der er beskyttet af navneforbud, ligesom skuespilleren ikke må opsøge vedkommende på dennes "skole, arbejdsplads eller hjem", som det lyder.

Annonce

Hverken "Trailer Park Boys"-stjernen selv eller hans advokater er vendt tilbage til mediet, men selskabet Trailer Park Boys Inc. har sendt en udtalelse.

Mike Smith har haft en rolle som driftsdirektør i virksomheden, som står bag produktionen af tv-serien samt salg af merchandise, men den post har han nu trukket sig fra.

- Vi er bekendte med beskyldningerne fra 2017 mod Mike Smith, og vi tager sagen meget alvorligt. Vi anerkender, hvor svær sådan en beskyldning er for alle, der er indblandet i sagen, siger firmaet i en udtalelse til People.

Annonce

Det er ikke første gang, han er i juridiske problemer.

De tre skuespillere (Fra venstre) Mike Smith, John Paul Tremblay og Robb Wells købte rettighederne til "Trailer Park Boys" og fik genoplivet serien.
De tre skuespillere (Fra venstre) Mike Smith, John Paul Tremblay og Robb Wells købte rettighederne til "Trailer Park Boys" og fik genoplivet serien. Her ses de i 2009.
 Foto: Ritzau Scanpix

I 2016 blev han anholdt og sigtet for partnervold efter en hændelse på et hotel i Hollywood. Sagen blev siden droppet, efter både Smith og offeret afviste, at der var noget om sagen.

"Trailer Park Boys" fik premiere i 2001 og kørte siden i syv sæsoner frem til 2007, hvor serien oprindeligt stoppede.

Annonce

I 2013 købte Mike Smith - sammen med to andre hovedroller Robb Wells og John Paul Tremblay - rettighederne til serien, som efterfølgende fik yderligere fem sæsoner på Netflix.

Siden 2018 har der dog ikke været lavet nye sæsoner, men tidligere i år blev det bekræftet, at "Trailer Park Boys" vender tilbage med en 13. sæson, som forventes at få premiere i april 2026.

- Vi fortsætter med at fokusere på at udkomme med den længe ventede 13. sæson til vores fans, siger firmaet videre til People.

Annonce

Sponsoreret indhold