Hollywood 13. april 2016

Tori Spelling vild med leverpostej

”Beverly Hills 90210”-stjernen elsker Danmark
(Foto: Mikael Rieck)

I sidste uge besøgte den 42-årige ”Beverly Hills 90210”-stjerne Tori Spelling Danmark sammen med sin mand Dean McDermott og deres fire børn.

– Det er den første gang, mine børn er ude af USA, og jeg er glad for at kunne tage dem med til et sted, der er så kulturelt og smukt. Jeg kan ikke vente med at rejse rundt og tage dem med på sightseeing. De glæder sig til at komme i Tivoli, og jeg vil rigtig gerne ud på landet, lød det fra Hollywood-stjernen.  

Mens SE og HØR fik lov til at snakke med den sympatiske blondine i ”Go’aften Danmark”s studier i København, ventede hendes mand og børn i studiets køkken, hvor de med stor glæde og uden den mindste form for stjernenykker guffede noget så dansk som leverpostejsmadder og Cocio i sig. Et måltid, som deres berømte mor også glædede sig til at smage.

  I ti år spillede Tori Spelling rollen som dydsmønstret Donna Martin i den amerikanske ungdoms-serie ”Beverly Hills 90210”, som hendes far, Hollywood-produ-ceren Aaron Spelling, stod bag.  

– Jeg tror, at teenagere stadig går igennem de samme problemer, når de vokser op, men teknologien har ændret meget. I ”Beverly Hills 90210” handlede det meget om familier og venner, men nu er alle desværre begravede i deres telefoner.
 

- Jeg prøver at lære mine børn noget andet. Der er selvfølgelig tidspunkter, hvor de vil lege med min telefon, og så lader vi dem gøre det. Men vi prøver virkelig at holde fast i familiemiddage og samtaler. Vi vil gerne have, at de vokser op og er i stand til at kommunikere. Vi bruger en masse tid sammen med vores børn, og vi er altid sammen som en familie, og måltiderne er virkelig vigtige for os derhjemme. Det er det, der bringer os sammen.   Tori Spelling var inviteret til Danmark af TV 2 Zulu i forbindelse med 'Zulu Awards'   
(Foto: Mikael Rieck)

Den blonde stjerne var sød til at skrive autografer, da hun sammen med sin mand og sine børn forlod Hovedbanegården i København. (Foto: Mikael Rieck)

   
(Foto: All Over)

Sammen med sin mand Dean McDermott har ”Beverly Hills 90210”-stjernen fire børn: Liam på ni, Stella på syv, Hattie på fire og Finn på tre år. (Foto: All Over)

   
(Foto: All Over Press)

I ti år spillede Tori Spelling rollen som rigmandsdatteren Donna Martin i ungdoms-serien ”Beverly Hills 90210”. (Foto: All Over)

  Tori Spelling skriver autografer og får taget billeder med fans.   

 

Videoen er egentlig ganske eksklusivt forbeholdt brugere af vores app Mit SE og HØR, der har købt det trykte blad og scannet det, for at kunne se videoen. Men rent undtagelsesvis, så bringer vi en lille forsmag på, hvad man kan få, hvis man gør netop det. Bladet har 90 sider, og der er nyt, unikt indhold på alle siderne, hvis man scanner dem med sin smartphone og vores nye app, der fås både til iPhone og Android.

Sponsoreret indhold