Hollywood28. april 2011

Tori Spelling går bryllups-amok

Den tidligere Beverly Hills-stjerne kan slet ikke styre sig
https://imgix.seoghoer.dk/media/adc9efe224d540d5b45ecd03ac0e4a23.jpg

Der er nogle, som er rimeligt ligeglade med den kommende weekends royale bryllup i England - og så er der dem, som går helt amok.

Tori Spelling hører til de sidste! Hun har simpelthen arrangeret sin helt egen fest i forbindelse med prins William og Kate Middletons bryllup på fredag:

Når vielsen løber af stabelen, er kl. 3 om natten i Los Angeles, hvor stjernen bor, og det har selvfølgelig skabt nogle problemer. - men dog ikke nogen, som hun ikke har kunnet løse. Hun har nemlig inviteret 10 af sine nærmeste venner til en "royal sleepover", hvor de skal feste og se fjernsyn hele natten.

- Når mine venner ankommer, vil de få en gammeldags pyjamas udleveret samt et par sutsko og en hat a la Kate Middleton, og det skal vi alle sammen have på hele natten.

Desuden pynter stjernen sit hjem op med masser af engelske flag, ligesom der bl.a. vil blive serveret engelske sandwicher, fish & chips og masser af te.

Morgenen efter vil alle gæsterne få en stor engelsk morgenmad med bacon, æg og hele molevitten, og som en lille afskedsgave vil de modtage et glas med Toris hjemmelavede trifli.

Sponsoreret indhold