Tori Spelling deler sex-hemmeligheder om eksmanden

I 2023 gik skuespiller Tori Spelling og Dean McDermott fra hinanden efter 17 års ægteskab.
Siden da har hun fortalt, at de to blandt andet lavede en sexvideo sammen, og nu åbner hun igen op om deres sexhemmeligheder.
Helt specifikt er det en af McDermotts hede forespørgelser, som relaterer sig til Spellings mest berømte rolle som Donna i “Beverly Hills, 90210”, hun nu deler i sin egen podcast "misSPELLING", skriver Page Six.
Han ville således have, at hun legede, at hun var sin karakter - Donna Martin - når de havde sex.
- Jeg er sikker på, at han på et tidspunkt, mens vi havde sex, sagde: "Åh, min lille Donna Martin," fortæller hun og siger videre, at hun nok har grinet tilbage, som hendes karakter ville have gjort det i serien.
Noget af det første, McDermott fortalte Tori Spelling, da de mødtes, var, at han - efter at have set hende på skærmen - var forelsket i det.
Det var endda i sådan en grad, at hans venner driller ham med det.
- Han spillede altid hockey med sine venner om onsdagen, og når han skyndte sig hjem, sad de i omklædningsrummet og sagde: 'Du skal hjem og se din kæreste', forklarer Spelling med henvisning til, at det var den dag, hvor "Beverly Hills, 90210" blev sendt.
Parret nåede at få fem børn sammen, før de gik hvert til sit.