Hollywood21. januar 2016

Tori Spelling bliver sagsøgt for kæmpe gæld

Skuespilleren Tori Spelling er ikke populær hos American Express, der nu sagsøger hende for over en kvart million
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/26.02062244.jpg
 Foto: All Over

Det er gået jævnt nedad bakke længe for 42-årige Tori Spelling, der mest af alt er kendt som Donna i ”Beverly Hills 90210”.

Ifølge People bliver hun nu sagsøgt af kreditfirmaet American Express, da hun ikke har betalt sin gæld på knap 38.000 dollars (omkring 260.000 kroner) – gælden skulle være betalt sidste sommer, og nu har firmaet altså fået nok af Tori Spelling.

Den 13. januar har American Express indsendt papirerne, så sagsanlægget er officielt, og de anmoder om, at Tori Spelling betaler det fulde beløb, som hun skylder dem – så snart som muligt.

Tori Spellings mor, Candy Spelling, har desuden været ude og sige, at hun ikke vil betale den regning, selv om hun har haft for vane at hjælpe sin datter.

- Jeg betaler alle hendes regninger nu. Men jeg betaler altså ikke ekstra ting som det, og jeg betaler ikke bagud. Det, jeg gør, er for huset, børnenes skole og mad, siger Candy Spelling om sin datter til TMZ, og hun understreger, at hun ikke ved, hvorfor Tori Spelling er i så store problemer – udover, at det må være på grund af en for ekstravagant livsstil.

https://imgix.seoghoer.dk/10.5540289eg.jpg
 Foto: All Over

Candy Spelling gider ikke betale alt for sin datter.

Tori Spelling har tidligere fortalt, at hun sammen med sin mand Dean McDermott fik store økonomiske problemer tilbage i 2011 på grund af fejlslagne projekter.

https://imgix.seoghoer.dk/8.17470936_0.jpg
 Foto: All Over

Tori Spelling med manden Dean McDermott og deres børn.

Sponsoreret indhold