Hollywood6. juni 2014

Tøjrester fundet: Er det Maddies?

Efterforskere vil DNA-teste de nye spor
Af af
Politiet leder ved dette afdækkede hul - og det var her, at de har fundet tøjrester
Politiet leder ved dette afdækkede hul - og det var her, at de har fundet tøjrester
 Foto: AOP og YouTube




Det meste af England holder i disse dage vejret. Et hold af detektiver fra Scotland Yard har nemlig fundet tøjrester i det område i Praia da Luz, hvor den dengang treårige Madeleine 'Maddie' McCann på mystisk vis forsvandt i maj 2007.

Det skriver det britiske medie The Mirror.

Tøjresterne blev fundet ved et overdækket hul, som politiet siden mandag har finkæmmet med sporhunde, radar og andet avanceret udstyr. De nye spor er allerede nu i gang med at gennemgå en lang række retsmedicinske tests for at be- eller afkræfte, om de har forbindelse til den forsvundne pige Madeleine McCann, der forsvandt fra en ferielejlighed 3. maj 2007 om aftenen iført et lyserødt sæt nattøj.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/6c4309988a76467dbb5f52f516c4ea44.jpg



Kate McCann fremviser et sæt nattøj magen til det, som datteren bar den aften, hun forsvandt (Foto: AOP)


- Der kan gå dage, før det vides, om genstandene har betydning. Adskillige genstande analyseres af det britiske politi, fortæller en kilde til avisen.

Politiet ønsker ikke at kommentere den mulige udvikling i sagen.

Det afspærrede område ligger blot 300 meter fra Ocean Club Resortet i Praia da Luz og tæt på det område, hvor en mistænkt blev set med en pige i sine arme sent om natten 3. maj 2007.

Beslutningen om at ville grave er ikke et resultat af ét nyt gennembrud i den mystiske sag, men beskrives af efterforskerne som et naturligt skridt i opklaringsarbejdet - og politiet vil ifølge det britiske mediearbejde intenst i området i dagevis.

LÆS OGSÅ: Maddie-sagen: Forældrene forbereder sig på 'store oplysninger'

- Der vil være gravere over alt, og det vil se meget dramatisk ud, og det vil være hjerteskærende og meget emotionelt for Madeleines stakkels forældre, udtalte politiet tidligere ifølge det britiske medie Mirror.

- Nogle områder skulle have været finkæmmet dengang af de portugisiske myndigheder, men blev det ikke, tilføjede politiet.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/a28ddb6e8ddd49ac8c3257e632d9effe.jpg



Lille Maddie forsvandt, da hun var tre år. Er hun i live i dag, er hun 11 (Foto: AOP)


Forældrene Kate og Gerry McCann er blevet tilbage i England, hvor de i spænding venter på, om detektivernes gravearbejde vil kaste nyt lys over den syv år gamle forsvindingssag.

Lørdag 3. maj var det præcis syv år siden, at den dengang 3-årige Madeleine 'Maddie' McCann sporløst forsvandt fra sin seng, mens hun var på ferie med sine forældre og venner i ferieområdet Praia da Luz i Portugal.

Forældrene havde siddet mindre end 50 meter fra ferielejligheden og nydt et glas vin med en flok venner - og ikke bemærket, at Maddie forsvandt fra værelset, hvor også hendes to mindre tvilling-søskende lå og sov.

Portugisisk politi meddelte fra start, at de efterforskerede sagen som en kidnapning og efterlyste vidner, der havde set noget mistænkeligt i dagene op til forsvindingen 3. maj 2007. Men trods tusindvis af henvendelser fra borgere, kom politiet aldrig så langt, at de kunne tilbageholde nogen.

Sagen er af britiske medier blevet sammenlignet med Prinsesse Dianas død (i august 1997, red.) på grund af den store mediebevågenhed, og kendisser som blandt andre David Beckham, Paven og J K Rowling har alle presset på for at få sagen undersøgt til bunds af myndighederne.

Presset har været så stort, at britisk Scotland Yard i maj 2011 iværksatte 'Operation Grange', som minutiøst gennemgik de over 30.000 sider dokumenter.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/5971606dbc454a5ba97a1d146559c757.jpg



Ocean Club hvor familien boede med deres venner (Foto: AOP)


Efterforskningen fik i juli 2013 Scotland Yard til at indlede jagten på 38 mistænkte fra fem forskellige lande. Flere af de mistænkte er tidligere sexkrænkere, som befandt sig i Praia da Luz-området.

LÆS OGSÅ: Kæmpe gennembrud: Nu jagter de fem mænd

Chefanklageren i Scotland Yard Andy Redwood udtalte sidste år, at der er håb:

- Jeg tror, der er en chance for, at hun er i live, fortalte Andy Redwood på et pressemøde.

Seneste nyt er, at britisk politi har fremlagt fem sager med tilfælde, hvor britiske piger er blevet seksuelt overfaldet/forulempet i årene op til Maddies forsvinding i Praia da Luz-området - ét af overgrebene fandt tilmed sted blot to år inden Maddir forsvandt. Britisk politi efterlyser nu én mand, de beskriver som en 'enspænder' og har endnu engang opfordret alle, der måtte vide noget, til at træde frem.

Om de nye oplysninger og fundet af tøjrester bliver dét, der kickstarter det helt store gennembrud, vil tiden vise.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/775928eb2bca4834bdf8c546a7c0cc91.jpg



Kate og Gerry McCann blev interviewet af TV i anledning af syvårsdagen for datterens forsvinding (Foto: AOP)


Imens sidder specielt forældrene Kate og Gerry med ét eneste håb: Vished.

- Madeleine er enten i live eller ej, og dét kan vi ikke ændre. Hvis vi kan finde hende, kan vi bringe hende hjem. Vores håb er selvfølgelig, at hun er i live og bliver passet godt på, men lige meget hvad udfaldet bliver, har vi brug for vished. Vi har alle brug for vished, fortalte Kate og Gerry på TV i anledning af syvårsdagen for deres datters forsvinding.

Sponsoreret indhold