Hollywood1. april 2009

Tivoli er åben

En aldrende musik-stjerne glemte at lyne op, da han skulle fejre sin designer-datter
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/paulm2-jpg.jpg

Den 66-årige Beatle havde så meget fart på, da han drønede af sted på den røde løber, at han ikke selv bemærkede, at hans lynlås stod gabende åben.

Paul McCartney løb af sted til en velgørenhedsmiddag, hvor hans datter Stella McCartney blev hyldet. Hun er ligesom sin far en rigtig kunstnersjæl, men hun udtrykker sig ikke gennem musik. Hun har sit eget velrenommerede (og hammerdyre) tøjmærke, men hun har også været i branchen siden hun var 15 år.

Alle andre til det fine arrangement var trukket i deres pæne tøj, så forhåbentlig var der nogen, der fortalte pappa Paul, at Tivoli altså stod åben.

En der ved, hvordan det føles at blive nuppet af fotograferne med gylpen åben, er Jack Nicholson, der forleden lavede samme nummer.

Sponsoreret indhold