Hollywood15. november 2018

Tiger Woods tidligere elskerinde fundet døden nær i sex-hule

En tidligere elskerinde til Tiger Woods er blevet reddet fra en sex-hule i Las Vegas. Jamie vejede angiveligt blot 40 kilo, da hun blev reddet ud
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tiger_woods_front.jpg
 Fotos: MEGA

Tiger Woods tidligere elskerinde, Jamie Jungers, er på dramatisk vis blevet reddet fra en sex-hule i Las Vegas.

Det skriver The Sun.

Den 35-årige Jamie Jungers blev ført ud af en sex-hule, hvor hun ifølge mediet havde opholdt sig i en længere periode. Her havde hun skaffet sig heroin og andre hårde stoffer ved at sælge sin krop.

Jamie Jungers vejede angiveligt blot 40 kilo, da hun blev reddet ud for nogle uger siden.

Det var en realitystjerne ved navn Dog The Bounty Hunter, der stormede sex-hulen i Las Vegas. Her førte han bagefter Jamie Jungers ud i håndjern.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/modellen2.jpg
 (Foto: MEGA)

Tiger Woods havde angiveligt en 18 måneder lang affære med Jamie Jungers. Foto: MEGA

- Håndjernene kunne ikke engang være på hendes håndled, fordi de var så tynde. Hun ville være dø i løbet af få uger, siger Dog The Bounty Hunter til The Sun og tilføjer:

- Disse folk holdt hende i et hus, hvor hun gav seksuelle ydelser mod at få stoffer. Hun fortalte mig, at hun byttede stoffer for sex med fyre i fire eller fem forskellige huse, fortæller han videre.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/golf.jpg
 (Foto: MEGA)

Tiger Woods har angiveligt været i seng med flere end 120 kvinder - mange af dem mens han var gift. Foto: MEGA

Den 35-årige Jamie Jungers var eftersøgt for svindel, og det var en af årsagerne til, at hun blev ført væk i håndjern til trods for, at hun var i så ringe forfatning.

Jamie Jungers udtalte sig om sin affære med Tiger Woods i 2009, og dengang blev der spekuleret i, om hun fik svimlende $125,000 for at fortælle om hede affære med golfstjernen.

Siden endte hendes liv dog i kaos og stofmisbrug.

Sponsoreret indhold