Tiger Woods: Konen fejrede nytår i alperne

Man kunne jo vælge at holde lav profil, når ens mand netop er blevet afsløret i at have affærer med adskillige andre kvinder. Men ikke Elin Nordegren, der tog til Chamonix i de franske alper med sin tvillingesøster og 4 andre venner.
- De så virkelig ud til at hygge sig, fortæller Linn Lindquist, der er servitrice på den restaurant, hvor de seks havde valgt at holde deres nytårsmiddag. Historien har ramt flere internationale medier i dag.
Og det var ikke kun nytårsaften, som Elin Nordegren måtte fejre uden sin mand Tiger Woods. Da klokken slog 12 midnat, blev det nemlig Elin og tvillingesøsterens 30-års fødselsdag. Til gengæld måtte Tigeren også fejre sin 34-års fødselsdag alene - det gjorde han i tirsdags.
Historien melder intet om, hvor parrets fælles børn, 2-årige Sam og Charlie på 8 måneder, opholdt sig nytårsaften.