Hollywood16. december 2009

Tiger Woods: Har han også været dopet?

Skandalerne omkring golfikonet fortsætter - nu sættes han i forbindelse med dopinglæge
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland09/december/tiger-woods-doping1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Når først lavinen ruller, er den åbenbart ikke til at stoppe.

Den 14. elskerinde i Tiger Woods' harem er netop stået frem. Fru Elin Nordegren har smidt ringen, og der er observeret flyttebiler uden for hjemmet i Florida, så der spekuleres i skilsmisse.

Nu tilføjes endnu et tragisk kapitel i golf-etterens nedtur. Han sættes i forbindelse med Anthony Galea, der er læge.
Han er netop blevet taget ved den amerikansk-canadiske grænse med lægetasken fyldt med illegale væksthormoner og det forbudte stof Actovegin, der skulle kunne få specielt sportsskader til at hele hurtigere.

Sidste år var Tiger Woods i en lang periode væk fra golfen på grund af en alvorlig knæskade og deraf følgende operation. I juni måned 2008 behandlede Galea Tiger. 4 til 6 gange besøgte han golfstjernen i Florida.

Det betyder altså, at Tiger Woods ikke længere kan dække sig med, at der er tale om en privatlivskrise, men at der også har været urent trav, når det gælder hans sportslige præstationer. Måske.

Måske er det den insiderviden, Henrik Knudsen, der er Viasats golfkanals veterankommentator, og som i årevis har bevæget sig frit blandt alverdens bedste golfere, har haft, når han på sin blog skriver om, hvor rystet han er over Tigers fald fra tinderne.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/kendte-udland09/december/henrik-knudsen-tiger-jpg.jpg



- Jeg er faktisk lidt rystet. Det er først nu, at det for alvor er ved at synke ind. Jeg mener, herre gud et postyr for et sidespring! For bare få dage siden syntes jeg, at det var en urimelig hetz. Men nu viser det sig, at der er tale om langt mere end det. Og folk, som kender kredsen omkring Woods bedre end jeg, fortæller mig, at vi ikke har hørt det hele endnu. Jeg er - sammen med en masse andre - med andre ord blevet godt og grundigt ført bag lyset, skriver Henrik Knudsen.

Sponsoreret indhold