Hollywood22. august 2008

Teri Hatcher: Overgrebsmanden endelig død

Manden, som misbrugte skuespilleren, da hun var en lille pige, er død af kræft
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/terihatcherovergrebsmanddoe-jpg.jpg
 Foto: All Over

Desperate Housewives-stjernens tidligere onkel, som misbrugte hende og en anden pige, er død af tyktarmskræft i fængslet, det skriver People.

Teri Hatcher har endnu ikke kommenteret hans død, men tilbage i 2006 fortalte hun om, hvordan hun var blevet misbrugt i slutningen af 1960'erne og i de tidlige 1970'ere, da hun ikke var mere end syv år gammel, af sin mosters mand.

Skuespilleren fortalte, at hun havde holdt det hemmeligt for alle - også sine forældre. Hun så sin moster mand sidste gang, da hun var omkring 8-9 år.

- Det er noget ofre bare gør; man spørger sigselv "er jeg skør? Er det bare noget jeg selv har fundet på?". På en måde, er det måske lettere at acceptere, at man er skør og har digtet det hele fremfor at se i øjnene, at det rent faktisk skete, og hvor forfærdeligt det var, sagde skuespilleren til Vanity Fair i 2006.

Fik ham fængslet

Teri Hatcher, som i dag er 43 år, var selv med til at putte sin onkel bag tremmer. I 2002 læste hun om et selvmord i en avis, begået af en ung pige. En pige, som også var blevet misbrugt af Teris tidligere onkel.

Efter mange overvejelser om, om det kunne skade hendes skuespillerkarriere, besluttede hun at gå til politiet og hjalp dermed myndighederne med at få sat Richard Hayes Stone bag tremmer. Han blev idømt 14 års fængsel, men nåede kun at afsone de seks, før han døde.

Sponsoreret indhold