"Teen Mom"-Amber venter barn nummer to

"Teen Mom"-stjernen Amber Portwood venter sit barn nummer to.
Det bekræfter hun selv på Twitter, efter der i flere dage har været rygter om, at hun skulle være gravid.
- Tak for alle de søde ord. Jeg er meget spændt på min fremtid med Andrew og vores lille familie, som vi starter sammen, skriver Amber Portwood i sit tweet, hvor hun bekræfter nyheden.
Artiklen fortsætter efter tweetet
Amber Portwood dater filmfotografen Andrew Glennon, som hun mødte, da hun var med i programmet "Marriage Boot Camp". På det tidspunkt var Amber forlovet med Matt Baier, som hun deltog i programmet sammen med.
I "Marriage Boot Camp" var det egentlig meningen, at Amber og ekskæresten Matt Baier skulle have fået deres forhold til at fungere igen, men det må man konkludere ikke skete.
Realitystjernen, der var med i den originale version af "Teen Mom", har i forvejen datteren Leah på otte.
Ligesom de andre deltagere i "Teen Mom", så har Amber Portwood opnået massiv berømmelse i hjemlandet USA. Det er dog ikke alle kvinderne fra programmet, det er gået så godt for.