Taylor Swift deler anmelderne med "The Life of a Showgirl": Fra fuld stjerneparade til et lunkent skuldertræk

LÆS OGSÅ: Taylor Swift er sprudlende glad på sit nyeste album

Taylor Swift er tilbage i pailletkjolen – og anmelderne har talt. Hendes 12. studiealbum "The Life of a Showgirl" er landet, og dommen spænder fra fuld stjerneparade til et lunkent skuldertræk.

Rolling Stone går fuld fan og langer 5 ud af 5 stjerner over disken. De elsker, at Taylor har smidt den grå “Tortured Poets”-frakke og i stedet serverer 12 stramtklippede popsange, hvor Max Martin og Shellback får lov at lege med alle glimmerknapperne og produktioner, der trækker tråde tilbage til både "1989" og "Reputation".

Det er ifølge det ikoniske musikmagasin Swift på sit allerstærkeste, hvor hun ikke længere gemmer sig bag hjertesorger og bekymringer om, hvorvidt hun nu er god nok i andres øjne.

Hos Variety er tonen lige så begejstret. Albummet bliver kaldt “en uventet let og lykkelig Taylor”, hvor selv de små stikpiller til rivaler lyder som solskin. Det er en slags Album of the Summer, bare udgivet i oktober – et værk, der får lytteren til at tro på kærlighed igen.

Billboard fremhæver, at Swift ganske vist lover “bangers”, men at hun samtidig leverer noget mere voksent og eftertænksomt. Her er det ikke 2014’s "1989" part II, men snarere “Bangers for Adults”, hvor det er pop med både hjerne og hjerte, krydret med alt fra Shakespeare-referencer til kærlighedshymner.

Men ikke alle er lige imponerede.

The Guardian synes, albummet er en omgang “dull razzle-dazzle” og kritiserer især numre som “Wood” for at være mere pinligt end poetisk.

The Telegraph går mildere til værks og kalder pladen et “Barbara Cartland-feberdrøm” – sødmefuld, men uden samme dramatiske tyngde som Swifts tidligere mesterværker.

The Independent placerer sig midt i feltet og beskriver albummet som en skæv, eksperimenterende cocktail, hvor Swift hopper fra Fleetwood Mac-pop til Jackson 5-funk og tilbage til akustiske tårer på gymnasiegangen. De kalder hende “ringmaster og cirkus i én og samme person”. Det kan godt være, at det er ujævnt, men ikke desto mindre stadig uhyre underholdende.

Og så er der New York Times, som ser albummet som et implicit punktum for Swifts første to årtier som superstjerne. Her lyder vurderingen, at hun både får ryddet op i gamle regnskaber og åbner døren til et mere legende, kærlighedslystent kapitel.

Anmelderne er uenige, men det er svært at overse, at Swift – smaskforelsket og nyforlovet, ejer af sine egne masters og langt mere selvsikker, end hun plejer at være – står midt i et triumftog.

Selv når hun rammer forbi, gør hun det i glitter og høje hæle. Uanset om du elsker det eller ruller med øjnene, er du stadig fanget i hendes show.