Hollywood6. november 2008

Tara Reid: Viser mig gerne i bikini

Stjernen nægter at dække sin krop til på trods af mislykkede kosmetiske operationer
Tara Reid vil fortsat vise sig i bikini trods kedelige buler på maven
Tara Reid vil fortsat vise sig i bikini trods kedelige buler på maven
 Foto: All Over

Det er åbenbart ikke kun i Danmark, at nogle griske kirurger svinger ukontrolleret med skalpellen.

"The American Pie"-baben var mildest talt uheldig, da hun fik lavet større bryster og en fedtsugning på maven i 2004.

- Jeg ved godt, min mave har set bedre dage. Den er fuld af buler, men så slemt er det altså heller ikke, siger Tara til People magazine.

Skuespilleren kan godt lide at få sol på maven, og vil derfor fortsat kunne ses på stranden i en lille bikini.

- Det er vel min egen sag, siger hun og knejser med nakken.

Selvom Tara Reid spiller tuf, er hun dog ikke modig nok til at stå model til endnu en skønhedsoperation.

- Jeg har det som en, der har overlevet et flystyrt… Ikke megen lyst til at sætte mig ind i et fly igen, forklarer Tara.

At færdes halvnøgen på stranden er én ting; Reid ville aldrig posere for en fotograf.

- Men min kæreste synes, jeg er sexet… Og det er det eneste, der betyder noget for mig, slutter Tara.

Sponsoreret indhold