Hollywood25. juli 2014

Talkshow-vært: Jeg er en gud

Conan O’Brien tænker stort om sig selv
Conan O'Brien mener, han er gud
Conan O'Brien mener, han er gud
 Foto: AOP



Da John Lennon i 1966 sagde, at The Beatles var "større end Jesus", blev han kritiseret meget for at lide af storhedsvanvid.

Det samme gør sig måske gældende for den amerikanske talkshow-vært Conan O'Brien. Han mener nemlig, at han og hans tv-kolleger bliver behandlet som guder, når de bevæger sig ud i den amerikanske offentlighed.

LÆS OGSÅ: Nina Agdal i stort talkshow i USA

LÆS OGSÅ: Tyra Banks får nyt talkshow

- Der er en lang tradition med mennesker, som bliver behandlet som guder i USA, men som er ukendte alle andre steder. Tv-værten Johnny Carson tog for eksempel til Wimbledon hvert år, og han talte tit om, hvor underligt det var, at han kunne gå på gaden uden at blive genkendt. Han var som Superman uden sin kappe, siger 51-årige O'Brien til Shortlist Magazine.

Noget tyder på, at den amerikanske spasmager O'Brien har det lidt på samme måde. I hvert fald har han været et kendt ansigt på amerikansk tv i adskillige år, mens han i Danmark for eksempel stadig er relativt ukendt.

Og det er på trods af, at hans cv er ret imponerende. Det tæller nemlig jobs som forfatter på både "The Simpsons" og "Saturday Night Live", ligesom han også har over 20 års erfaring som vært for en række forskellige talkshows.

Newspaq

Sponsoreret indhold