Hollywood20. september 2016

Talkshow-legende trimler omkuld på gaden

Larry King tog den på alle fire på gaden i Beverly Hills
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/larry-king-art.jpg
 Foto: All Over Press)

Husker du den kontante, vedholdende studievært, Larry King?

Igennem 25 år fra 1985-2010 var han på skærmen i interviewprogrammet der bar hans eget navn, 'Larry King Live', på TV-stationen CNN.

Amerikanske politikere og andre magtmennesker blev ofte ristet over en sagte ild i Larry Kings programmer, der blev krydret med spørgsmål til gæsterne fra seerne, der ringede ind fra hele USA.

Larry King begyndte som radiovært på lokalradio i delstaten Florida tilbage i 1950'erne.

Han har modtaget mere end 10 priser for sit arbejde på TV-skærmen.

Hans forældre var indvandrere fra Ukraine og Litauen, der oprindelig bosatte sig i Brooklyn i New York City, og Larry King er et omvandrende bevis på, at 'den amerikanske drøm' ikke er en illusion og et vidnesbyrd om, at man kan nå helt til tops i USA, selv om man kommer fra små kår.

Efter, at han stoppede på CNN i 2010, har han fortsat sit studievært-arbejde på mindre TV-stationer.

Og det selv om han for længst har passeret pensionsalderen.

Larry king, der er døbt Lawrence Harvey Zeiger, er blevet 82 år, har været gift otte gange og har fem børn.

Og forleden svigtede hans ældre ben ham, da han snublede og faldt omkuld på gaden i Beverly Hills.

King forsøgte selv, ved at støtte sig til en bil, at komme på benene.

En venlig kvinde trådte til og hjalp legenden helt op på benene.

Og som den professionelle studievært han er - med tusindvis af live-programmer inden for vesten - lod King sig ikke mærke med uheldet og gik videre som om, intet var hændt.

Se legenden falde omkuld på gaden i galleriet herunder:

Larry King 20092016

Sponsoreret indhold