Hollywood14. august 2018

Syg Solange aflyser Tivoli-koncert

Sangeren Solange, der er Beyoncés lillesøster, har grundet sygdom aflyst sin udsolgte koncert i Tivoli
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sol_0.jpg
 Foto: All Over Press

I morgen skulle Solange, 32, have været på scenen til en udsolgt koncert i Tivoli.

Men grundet sygdom har Beyoncés lillesøster måtte aflyse koncerten. Det meddeler Tivoli i en pressemeddelelse.

Koncerten var arrangeret som et led i Tivolis 175-års fødselsdag, og da Solange har aflyst med så kort varsel, har det ikke været muligt for Tivoli at finde af afløser.

- Vi er rigtig kede af at måtte skuffe de mange fans, som havde købt billet til Solange, siger underdirektør i Tivoli Nicolai Koppel i en pressemeddelelse.

- Koncerten var udsolgt, og vi har forsøgt alle muligheder for at finde en passende afløser, men desværre uden held på grund af det meget korte varsel. Vi beklager meget og sørger for, at alle, der har betalt billet til koncerten, får pengene retur, lyder det yderligere.

Solanges management har ikke ønsket at kommenteret på, hvad det er Solange fejler.

Sangeren har tidligere selv afsløret, at hun lider af en sygdom, der berører nervesystemet.

- De sidste fem måneder er jeg i al stilhed blevet behandlet for og arbejder mig gennem en "autonomic disorder", skrev hun på sin Instagram i december 2017 i et opslag, der nu er slettet.

- Det har været en rejse, og det har ikke været nemt for mig, tilføjede hun.

Solange optrådte på Roskilde Festival 2017, hvor musikmagasinet Gaffa gav hendes koncert de maksimale seks stjerner.

Sponsoreret indhold